- By Simon Staffeldt Schou

VL-gruppe besøgte InterForce Sjælland og Hærens ældste regiment

InterForce Region Sjælland kunne i lørdags byde velkommen til VL gruppe 15 i Vestsjælland.

Virksomhedsledere fra Sjælland havde en god dag på Gardehusarkasernen. Foto: InterForce.

Militær koordinator, oberst, kammerherre, Jens Ole Rossen-Jørgensen, der er chef for Gardehusarregimentet, bød velkommen og fortalte om regimentets historie, fra oprettelsen og frem til i dag. Gardehusarregimentet er Hærens ældste regiment.

Arrangementet bød også på et indlæg af regionsambassadør, major af reserven Thomas Ludvigsen, som kunne fortælle om InterForce og arbejdet på at forbedre arbejdsvilkårene for Reservestyrken. Et samarbejde, hvor netop opbakningen fra erhvervslivet til de ansatte, der til dagligt har et dobbeltansvar, er utroligt vigtig.

Ambassadør Major Thomas-Ludvigsen
Regionsambassadør, major-R Thomas Ludvigsen.

Arrangementet sluttede af med en rundvisning i Hesteskadronen.

InterForce takker for en god dag og for den store interesse og alle de gode spørgsmål under indlæggene.

InterForce Region Sjælland er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på vores førstkommende arrangement i 2021, nemlig “Cybersikkerhed”, der afholdes i samarbejde med Erhvervshus Holbæk den 24. september 2021 kl. 08.30-11.00. Invitation udsendes ud snarest muligt til regionens medlemsvirksomheder – og hold også øje her på interforce.dk.

Vi glæder os til at se jer.