“Reservestyrken”, “reserven”, “Hjemmeværnets reserve”, “forsvaret” med lille f, “Forsvaret” med stort F osv. – vi jonglerer mange begreber i InterForces interesseområde. Her kan du få indsigt i de finere nuancer af Reservestyrken – robustheden i Danmarks sikkerhed.

Reservestyrken med stort begyndelsesbogstav er kombinationen af reservister uddannet i Forsvaret samt Hjemmeværnets frivillige.

Når vi her på siden og i InterForce News skriver “forsvaret” refererer det til alle styrelser under Forsvarsministeriets departement. Det vil sige fx Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ikke mindst Forsvaret med stort F (se nedenfor). Du kan læse nærmere om forsvarets organisation på ministeriets hjemmeside her (link).

Når vi skriver Forsvaret med stort F omtaler vi alt det, der ligger under Forsvarschef, general Bjørn Bisserups område. Det vil sige blandt andet Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen og andre operative kommandoer – men ikke diverse styrelser og fx Hjemmeværnet.

Hovedparten af de ansatte i Forsvaret udgøres af de ca. 14.700 medarbejdere, der bærer uniform i det daglige. Blandt de militære medarbejdere er der mange forskellige fagligheder og forskellige niveauer, fx officer, sergent og konstabel. Der er både ligheder og mange forskelle mellem Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, som tilsammen udgør Forsvarets kerne. Ud af Forsvarets i alt ca. 19.500 medarbejdere bærer de ca. 4.800 ikke uniform. Du kan læse mere om Forsvaret her (link).

Værnepligtige i Forsvaret aftjener 4 til 8 måneders tjeneste, inden de hjemsendes. Fra hjemsendelsen og 5 år frem er det muligt at genindkalde de værnepligtige i tilfælde af krise eller krig. Det er Hjemmeværnskommandoen, der administrerer dette personel, som kaldes Totalforsvarsstyrken. Efter de 5 år mister de så tidligere værnepligtige deres tilknytning til Forsvaret, med mindre de vælger at melde sig til Hjemmeværnet eller indgår en reservekontrakt. Der er pr. ultimo 2018 cirka 6.000 medlemmer af Totalforsvarsstyrken.

Er man 18 år, fysisk egnet og ikke straffet, kan man blive frivillig i Hjemmeværnet. Man skal gennemgå en lovpligtig uddannelse inden for de første 3 år, hvor man indlærer de grundlæggende soldatermæssige færdigheder og holdninger. Man skal forrette minimum 24 timers funktionsrelevant tjeneste om året for at regnes blandt de cirka 15.000 aktive frivillige. Hvis man ikke kan honorere det tidskrav, men stadig ønsker at være en del af Hjemmeværnet – på en slags passivt medlemsskab – overgår man til “Hjemmeværnets reserve”. Dette er ikke at forveksle med “reserven”, som er betegnelsen for reservister uddannet i Forsvaret.

De frivillige i Hjemmeværnet, der af den ene eller anden grund ikke kan honorere 24 timers funktionsrelevant tjeneste om året, mister aktiv status og overgår til Hjemmeværnets reserve. Hvis tiden på et senere tidspunkt er til det i hjemmeværnssoldatens liv, kan vedkommende overgå til aktiv status igen. Der er cirka 30.000 personer i Hjemmeværnets reserve.

Reserven er betegnelsen for personel af reserven, såsom officerer af reserven, sergenter af reserven og konstabler af reserven. Fællesnævneren ved reservisterne er, at de 1) har en fuld militær uddannelse, 2) har en kontrakt og aflønnes, når de er i uniform og 3) er tilknyttet en militær enhed, som de alt efter egen tid til rådighed og enhedens behov støtter ved at lade sig indkommandere (“indkommandering” er en militær betegnelse for en kortere periode som ansat). Det meste personel af reserven er tilknyttet enheder i Forsvaret, men cirka 400 officerer af reserven er tilknyttet Hjemmeværnet, hvor de aflønnes for deres arbejde, i modsætning til de frivillige. Der er i alt cirka 2.900 reservister i Danmark pr. ultimo 2018.

InterForce er naturligt positivt indstillet over for veteraner, altså det personel, der har været udsendt i international tjeneste. InterForce holder kvartalvise relationsmøder med Veterancentret og holder sig orienteret om, hvad der rører sig i veteransagen. Imidlertid er InterForce ikke en veteranorganisation og formidler for eksempel ikke kontakt mellem sådanne og vores medlemsvirksomheder. InterForce arbejder nemlig jf. formålsparagrafen (link) for aktivt personel af reserven og for Hjemmeværnets frivillige, så de veteraner, der er i InterForces interesseområde, er de, der er i reserven eller Hjemmeværnet. Angående veteraner og samarbejde med erhvervslivet henviser vi til Veterancentret (link).

Ifølge Den Danske Ordbog er erhvervsliv “et lands eller et geografisk områdes private (og offentlige) virksomheder under ét”.
Når vi her på siden omtaler “erhvervslivet” og “virksomheder”, mener vi således som udgangspunkt både den private og offentlige sektor.