- By InterForce

Militær oplevelsesdag med InterForce Sjælland

Den 11. juni 2026 blev InterForce Militær oplevelsesdag gennemført på Gardehusarkasernen i Slagelse i flot sommervejr. Dagen samlede engagerede deltagere til en række realistiske og udfordrende aktiviteter, hvor samarbejde, kommunikation og handlekraft var i fokus.

Militær oplevelsesdag

Programmet bød blandt andet på forhindringsbane, skydning med Forsvarets våben på skydebanen, sigtestokke, håndgranatkast i Østerby, sejlads med gummibåde på Nysø samt brandbekæmpelse i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.

Aktiviteterne gav deltagerne et unikt indblik i de krav, som stilles til Forsvaret og beredskabet, og understregede værdien af tillid, koordinering og fælles problemløsning.

Dagen var præget af stort engagement, godt humør og en imponerende indsats fra alle deltagere – de fleste kunne nok mærke de ømme muskler de efterfølgende dage!

En særlig tak til Beredskabsstyrelsen Sjælland, Flådestation Korsør, Gardehusarregimentets Veteran- og Køretøjsforening, I/GHR samt V/GHR for et stærkt samarbejde og en professionel gennemførelse af dagens aktiviteter. Jeres engagement og bidrag var afgørende for arrangementets succes.

Militær oplevelsesdag

InterForce arbejder for at styrke forståelsen og samarbejdet mellem Forsvaret, beredskabet og danske arbejdspladser. Arrangementer som Militær Oplevelses- og Beredskabsdagen er et godt eksempel på, hvordan fælles oplevelser kan skabe større indsigt i hinandens opgaver, kompetencer og vilkår.

Et stort tillykke til Enemærke & Petersen, som med en stærk holdindsats løb med 1. pladsen.

Tak til alle, der bidrog til en inspirerende og vellykket dag. Vi glæder os til at se jer til næste års arrangement.