Det er mere signalet end pengene

Anlægsgartnerfirmaet Dahlgaard er en af de virksomheder, der som støttevirksomhed i InterForce giver medarbejdere mindst fem dages betalt fri om året til tjeneste.

I foråret sidste år pakkede Andreas Skovgaard Nielsen, en af nøglemedarbejderne hos anlægsgartneren Dahlgaard, sine ting og rejste over Østersøen for at gøre tjeneste i NATO’s hovedkvarter i Letland. Til efteråret skulle han afsted igen.

For en virksomhed med omkring 25 ansatte kan det naturligvis mærkes, når en medarbejder er væk flere uger om året. Selvom ejer og direktør Peter Dahlgaard-Jalsing beskedent siger, at man ”kun har tre medarbejdere”, der har forpligtelser i uniform, afslører en hurtig hovedregning, at det faktisk er over 10 procent af arbejdsstyrken.

Alligevel tøvede Peter Dahlgaard-Jalsing ikke, da muligheden for at blive støttevirksomhed i InterForce opstod. Ud over det almindelige medlemskab forpligter man sig som støttevirksomhed til at betale fuld løn i minimum fem dage om året, når frivillige og reservister er væk på grund af forpligtelser i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten.

Men det gjorde virksomheden i forvejen, og Peter Dahlgaard-Jalsing kunne aldrig drømme om at trække medarbejdere i løn, når de løfter en vigtig samfundsopgave.

”For mig er det vigtigt, at man gør en indsats. Vi har som samfund besluttet, at det her er vigtigt – også måske lidt vigtigere i dag, end vi synes tidligere. Det vil jeg gerne bakke op om. Jeg vil også gerne vise det udadtil – ikke som en del af noget PR, men fordi det er det, vi står for som virksomhed,” siger Peter.

Samtidig påpeger han, at der også er stor værdi for virksomheden i at have medarbejdere, der gør tjeneste i uniform.

”Det er loyale medarbejdere, der kommer hjem med ny energi, lidt mere i bagagen og en efteruddannelse på Forsvarets eller beredskabets regning. I vores fag kan man godt blive lidt metaltræt. Så kan det give overskud at træde ind i en anden verden et stykke tid. Sådan har jeg haft det selv, og jeg vil gerne støtte, at andre får muligheden,” siger Peter. Han har selv en fortid i Forsvaret og 15 års erfaring i Hjemmeværnet.

Peter grundlagde anlægsvirksomheden for godt 20 år siden – lige før finanskrisen i 2008. Han har siden oplevet både op- og nedture. Køge-firmaet, der primært arbejder med anlæg, kloakering og vedligeholdelse, har to gange vundet prisen Årets Håndværker. En pris, hvor man er indstillet af tilfredse kunder.

Men selv i anlægsbranchen er der brug for udvikling. Udviklingen fodres med Peters egne ”skøre idéer”, som han selv udtrykker det. Han har det med at sætte mange skibe i søen, og så kan der godt blive brug for nogle til at sejle skibe i havn – eller stoppe dem, inden han kommer for godt i gang.

Derfor besluttede han for lidt over et halvt år siden at ringe til sin gamle bekendte, Andreas, der netop havde forladt Forsvaret efter 18 år.

”Vi kender hinanden fra gymnasiet og Hjemmeværnet. Jeg vidste, at han trængte til noget nyt, og at han havde kompetencer, jeg kunne bruge. Det er helt konkrete planlægningsværktøjer fra Forsvaret. Jeg kendte de samme værktøjer, men jeg er nok lidt mere flyvsk og følger ikke altid tingene til dørs. Andreas er god til at implementere dem og holde fast i, at nu skal værktøjerne bruges. Jeg burde have ansat en som ham for mange år siden, men jeg havde ikke den rette kandidat. Helt tilfældigt var det nok ikke, at det så var en soldat, der dukkede op. Det er en klar kompetence, man får i Forsvaret, siger Peter. Han har også har taget initiativ til at oprette en enhed, som skal hjælpe veteraner tilbage på arbejdsmarkedet.

For Andreas Skovgaard Nielsen er der også en rød tråd fra Forsvaret til hans nuværende arbejde. Selvom han har en fortid i Ingeniørregimentet i Skive, er det ikke rendegravere, minegravere eller andre maskiner, der er fællesnævneren.

”Selvfølgelig vidste jeg, hvordan nogle af maskinerne så ud. Men det var mere det ledelsesmæssige, jeg tog med mig fra Forsvaret. Det handler om at have mange bolde i luften og få tingene til at ske med de ressourcer og midler, man nu engang har til rådighed. Jeg kunne dog godt mærke, at jeg skulle lære at sige tingene på en lidt anden måde. Jeg er vant til at tale meget konkret og direkte, men det lærer man at gøre på en lidt anden måde,” siger Andreas.

Han var aldrig i tvivl om, at han ville bevare en tilknytning til Forsvaret, da han stoppede efter 18 år med flere udsendelser, blandt andet til Afghanistan, bag sig.

”Jeg kunne mærke, at jeg havde givet det, jeg skulle, til Forsvaret. Og at jeg havde fået det, de kunne give mig. Men det var naturligt at bevare en tilknytning. Når man har været 18 år i det samme ‘firma’ – og især når det firma er Forsvaret – så bliver det altid en del af dig,” siger Andreas.

Nu giver han en hånd med i NATO-hovedkvarteret i Letland. Her koordineres alliancens styrker, der er udstationeret i Baltikum og Polen som en del af det fremskudte forsvar. Også her er der meget logistik og koordinering af materiel – ikke ulig hans civile arbejde. Og så giver det mening at vende tilbage til Letland, hvor han tidligere har været udstationeret.

”Det er jo vores egen baghave, men opleves på en anden måde dér. De lever tættere på fjenden, når de deler grænse med Rusland. Det gør vi trods alt ikke – selvom vi er ved at vågne lidt op,” siger Andreas, der føler, at han nu får det bedste fra begge verdener.

”Som fastansat i Forsvaret havde man jo ikke meget at skulle sige i forhold til, om man skulle deltage til øvelser og udsendelser. Nu har jeg friheden til at vælge og sige fra. Jeg er glad for at kunne bevare tilknytningen – men det er også rart at kunne bevare friheden,” siger han.

Og selvom han sætter pris på, at han som medarbejder i en støttevirksomhed får fuld løn under tjenesten, er det ikke det afgørende:

”Det er et signal om, at det er noget, Peter virkelig gerne vil. I andre firmaer kunne man godt være i tvivl, om det bare var noget, der blev sagt, fordi det lød rigtigt. Men at man i virkeligheden følte, at det var lidt til besvær. Så for mig handler det mere om signalet end om pengene,” slutter Andreas.

Siden 2023 har det været muligt at blive støttevirksomhed i InterForce. Ud over det almindelige medlemskab betyder det, at man giver medarbejdere, som er reservister eller frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen eller Kystredningstjenesten, fem dages fri med løn om året til at gøre tjeneste i uniform.

Blandt de første støttevirksomheder var nogle af Danmarks største arbejdspladser som Danfoss, Danske Bank, DSB, Netcompany og Salling Group. Siden er også små og mellemstore virksomheder fra mange forskellige brancher kommet til.

Læs også: Frontpersonale – InterForce