- By InterForce

Bornholmske InterForcestøtter mødtes til jagt i Raghammer

13. oktober 2018 afholdt InterForce Region Bornholm et jagtarrangement på Raghammer skydeterræn.

Vejret var denne dag perfekt til udøvelse af jagt i det bornholmske terræn. Solen skinnede fra start til slut fra en skyfri himmel. Alle deltagerne samledes præcis kl. 09.00 på gårdspladsen ved Eskildsgår efter at have indskrevet sig på deltagerlisten, og der var til denne jagt rigtigt flot fremmøde med 38 deltager og 10 hunde.

Efter indskrivning og en lille forfriskning til at starte en spændende dag på, bød oberstløjtnant Holger Fuglsang-Damgaard velkommen, hvor der også blev informeret om InterForce og InterForce tanken med samarbejdet mellem Forsvaret, Hjjemmeværnet, private og offentlige virksomheder.

Herefter informerede major John Walther om planen for den kommende jagt og viste på den opslåede tegning over Raghammer, hvorledes opdeling af såter m.v. skulle foregå.

Efter denne introduktion blev jagten blæst i gang og jagtdeltagerne forsvandt ud i terrænet.

Allerede kl. 09.30 kort efter start hørtes det første skud og adskillige gange hørtes skuddene runge fra forskellige afstande i den solrige efterårsmorgen i det flotte terræn på Raghammer. Hundes kåde gøen og råb fra de deltagende jægere kunne høres, og man fornemmede at jagten forløb godt.

Efter 4 timers jagt vendte deltagerne tilbage til Eskildsgård på denne solbeskinnede efterårsdag og kort tid efter ankom også bilen med det nedskudte bytte. Der blev skudt 5 stykker vildt, 6 harer, 1 fasan og 3 snepper på denne jagt i oktober.

Deltagerne stillede herefter op til jagtparade på gårdspladsen foran Eskildsgård.

Herefter indtog deltagerne et passende jagtmåltid, der blev sunget jagtsange og stemningen var i det hele taget rigtig god. Efter et godt samvær og drøftelse på kryds og tværs af virksomhederne og deres deltagere sluttede arrangementet, som mange afslutningsvis tilkendegav havde været meget tilfredsstillende.Delgaterne stilleder