- By Heidi Kornath
Date: 20/05/2022 - 20/05/2022

Militær Udfordringsdag 2022 i Region Syddanmark

Fem stærke og topmotiverede hold deltog i den Militære Udfordringsdag i Haderslev 20. maj, hvor de dystede i forskellige militære discipliner som skydning, holdpassage af forhindringsbane, orienteringsløb og håndgranatkast.

Slesvigske Fodregiment ved Haderslev Kaserne stillede kompetente instruktører til rådighed, og alle hold fik sved på panden og en god oplevelse i de fine vejr. Entusiasmen var høj og konkurrenceparatheden ligeså, så der var kamp til stregen, hvor tømrerfirmaet Andersen & Nielsen fra Nordfyn til sidst endte med at løbe med sejren og de flotte pokaler fremstillet af 40mm maskinkanonhylstre.

Derudover blev der uddelt præmier for:

  • Længste håndgranatkast på 52 meter – Nikolaj fra Andersen & Nielsen
  • Godt skyderesultat på begge våben – Sarah fra ETU Forsikring
  • Førstehjælp til kvinde der faldt på cykel og måtte på skadestuen –  til de fire deltagere fra STOK Emballage

Samtidig udleverede vores ambassadører InterForce våbenskjold som påskønnelse for den vigtige opbakning virksomhederne udviser overfor InterForce og det danske beredskab.

InterForce Region Syddanmark vil gerne takke Andersen & Nielsen, Den Jyske Kontrolcentral, ETU Forsikring, STOK Emballage, Trolle Advokatfirma samt Slesvigske Fodregiment.