Air Defence Wing får brug for Reserven

Danmark skal igen have et jordbaseret luftforsvar. Det skal opereres af Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup, og Reserven kan blive en vigtig del af det.

Man kan rent fysisk se, at der er travlt på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde. Rendegravere er ved at grave stolper ned, så området omkring flyvestationen kan blive hegnet ind. En af bygningerne er pakket ind i stilladser, og store maskiner er parkeret på parkeringspladsen foran receptionen.

Der er en god grund til travlheden: Flyvestation Skalstrup er stedet, hvor Air Defence Wing – som bliver Flyvevåbnets første større arbejdsplads på Sjælland i to årtier – får hjemme. Den nye wing skal operere det nye jordbaserede luftforsvar, som skal forsvare civilbefolkning, militære mål og kritisk infrastruktur mod trusler fra luften.

Air Defence Wing blev officielt oprettet den 26. marts 2025. Siden da er det gået stærkt med at få opbygget organisationen, som fremover skal forsvare det danske luftrum fra jorden. Før sommerferien var der omkring 30 ansatte. I begyndelsen af september var antallet mere end tredoblet til 100 ansatte. Planen er, at der ved udgangen af 2025 er ansat 150, fortæller stabschef for Air Defence Wing, oberstløjtnant Thomas Larsen.

”Helt overordnet er vi on track i forhold til den plan, vi lavede, da vi blev samlet i al hast i foråret. Vi er ved at skaffe de soldater, vi skal bruge til administration, logistik, bevogtning, operationer osv. Vi har fået fat på det første operative personel, som skal betjene systemerne. Der er nu truffet beslutninger om, hvilke systemer vi skal have, og vi forventer at få det første snart,” siger Thomas Larsen.

Danmark skal have flere typer af jordbaseret luftforsvar bestående af langtrækkende og mellemrækkende systemer. Anskaffelserne har kørt i to spor: Det ene spor var hasteanskaffelsen hen over sommeren, som kom på plads i juni 2025. Her leasede man det norske NASAMS-system fra producenten Kongsberg. Det er et system, der kan leveres allerede i 2025, og som skal være operativt straks derefter.

Herudover blev der tegnet kontrakt på et fransk system, MICA, og det tyske IRIS-T. Den 11. september kom nyheden om, at Danmark vil indkøbe i alt otte systemer med henholdsvis lang og mellemlang rækkevidde. Det langtrækkende system bliver det franske SAMP/T. De hasteanskaffede systemer vil være en del heraf. Det hele til en samlet pris på omkring 58 milliarder kroner – det største danske våbenkøb i historien.

”Nu har vi en tydeligere vej ud i fremtiden, som vi kan planlægge og opstille efter, når vi har haft lejlighed til at analysere detaljerne omkring de forskellige systemer,” fortæller Thomas Larsen.

Uddannelsen af de første soldater, der skal bemande det leasede norske NASAMS-system, er allerede undervejs i udlandet. Det er planen, at systemet skal være operativt omkring årsskiftet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det i en årrække har været svært at fastholde og rekruttere til Forsvaret. På trods af det er det gået hurtigt med at få ansat folk til den nye wing.

”Vi har haft mere medvind på cykelstien, end jeg personligt havde troet, at vi ville have. Jeg troede, det ville være svært at få folk. Men når du kigger ud over bredden i det, vi har ansat, så har vi ikke kannibaliseret andre enheder. Vi har fået godt med folk rundt omkring fra, og så har vi folk, der er søgt ind helt udefra. Det kan være folk, der har været på TUL (tjenestefri uden løn, red.), eller som har arbejdet i Forsvaret engang og har sagt op, og som så nu er kommet tilbage igen. Der er nogen fra den generation, der kan huske luftforsvarssystemet HAWK, som vi lukkede ned for for 20 år siden. Og så er der andre, som overhovedet ingen forudsætninger har for luftforsvar. Dem giver vi så et kursus i luftforsvar,” fortæller Thomas Larsen.

Der er et ønske om, at Reserven bliver en større del af Air Defence Wing. Brugen af Reserven i Flyvevåbnet har i en periode været droslet meget ned, og ressourcerne har været brugt på det fastansatte personel. ”Men nu bliver der igen mulighed for at bruge Reserven i eksempelvis Air Defence Wing,” fortæller brigadegeneral og vicechef i Flyverkommandoen Hans Peter Andersen.

”Tidligere har vi brugt Reserven til at træne vores faste personel til internationale operationer. Vi har brugt det, vi kalder specialistreserven – altså folk vi ville forvente at skulle bruge i en krigssituation, eksempelvis i Flyvevåbnets nationale luftoperationscenter. Vi gør begge dele stadig, men i mindre grad i forhold til internationale operationer, da vi kigger mere ind i et nationalt forsvar end i internationale operationer,” fortæller han.

Fremover kan man altså igen bruge ressourcer på Reserven i Flyvevåbnet. Det ligger dog endnu ikke helt fast, hvordan Reserven – eller mobiliseringen i Forsvaret generelt – kommer til at se ud i fremtiden. Det bliver afklaret, når Forsvarskommandoen har færdiggjort en analyse af, hvordan Reserven og mobiliseringen i forhold til den nye værnepligt kommer til at se ud.

”Vi anvender i dag Reserven som afløsere i korttidsansættelser. Eksempelvis bruger vi dem som specialistreserve til større øvelser. Nu skal vi så se på, hvordan vi kan bruge dem i eksempelvis Air Defence Wing. Det kan enten være som specialistreserve eller en form for mobilisering. Men det er stadig i det tidlige stadie, og vi er ikke 100 procent sikre på, hvordan vi vil anvende dem. Vi ved dog, at vi kommer til at anvende dem,” fortæller Hans Peter Andersen.

Flyvevåbnet har haft, hvad Hans Peter Andersen beskriver som en fornuftig opbygning af reservister over de seneste år. Det vil man gerne holde fast i. Derfor er det også vigtigt at fastholde det momentum.

”For at det skal være interessant at være reservist i Flyvevåbnet, skal man jo bruges til noget. Derfor er der slet ingen tvivl om, at den periode, hvor vi satte brugen af reservister på pause, ikke har været motiverende for reservisterne. Så vi har opfordret til, at hvis vi kan finde noget, som kan skabe operativ effekt – altså kampkraft, som er vores kodeord lige nu – så skal vi bruge Reserven til det. Gerne så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Jo mere interessant vi kan gøre opgaven, og jo mere relevant den er, jo større er sandsynligheden for, at vi fastholder dem, og at vi får nye ind. Fordi det gode rygte spredes om, at det er interessant at være reservist i Flyvevåbnet,” fortæller han.

Hos Air Defence Wing har man et klart ønske til, hvordan Reserven i fremtiden kan blive en del af wingen.

”Formålet med vores enhed er at kunne kæmpe. Lad os forestille os, at det kom til en krise eller en krig. Så vil vi ret hurtigt se, at den faste bemanding vil få relativt travlt, hvis de skal operere 24-7-365. Så der, hvor vi godt kunne tænke os at anvende både Reserven og eventuelt mobiliseringen, er til at give os noget robusthed. Altså at have nogen på kontrakt, som vi kan kalde ind, der kan hjælpe os med at få den nødvendige robusthed og dybde, så vi kan køre kontinuerlige operationer.”

Det er ikke alle funktioner, hvor det vil være oplagt at anvende en reserve. I Air Defence Wing vil der være nogle meget specialiserede job, som kræver mange timer og et meget højt færdighedsniveau at opretholde. ”Men der er rigtig mange steder, hvor vi kan bruge Reserven. Det kunne være mekanikere, teknikere og andre specialister, som måske er ude i virksomhederne, men som kan komme ind og hjælpe os, hvis der er behov for det. Det kunne også være i forhold til command and control, altså føring af enheder, når de skal indsættes. Flyvevåbnet har – siden vi skilte os af med HAWK – i overvejende grad været inde bag hegnet. Nu skal vi til at gennemføre mobile operationer ude i terrænet. Det kræver så, at vi skal have beskyttelse, og netop her kommer de gode gamle soldatermæssige færdigheder, føring og alt det ind. Der vil Reserven være uvurderlig,” siger Thomas Larsen.

Læs også: Fyn er tilbage på det militære Danmarkskort – InterForce