Fyn er tilbage på det militære Danmarkskort

Forsvaret er tilbage på Fyn. Ikke siden 1998 har der været soldater fra Forsvaret stationeret i Odense. Men med etableringen af Forsvarets Dronecenter vil soldater igen på sigt blive synlige i gadebilledet.

Fynske Livregiment, et jord-til-luft HAWK-missilbatteri og en sergentskole er blot nogle af de militære etablissementer, som Odense har huset i nyere tid.

Det sluttede imidlertid for 27 år siden. Dengang forlod de sidste soldater Odense Kaserne på Sdr. Boulevard, hvorefter kasernen blev overtaget af bl.a. Hunderupskolen. Men nu oprettes Forsvarets Dronecenter bl.a. på H.C. Andersen Lufthavn, hvilket igen puster liv i Odenses status som garnisonsby.

“Odense har været garnisonsby helt tilbage til enevældens tid. Som landets tredjestørste by er det kun naturligt, at Forsvaret igen er repræsenteret efter et kort afbræk. Jeg mener, at det er naturligt, at Forsvaret er til stede i hele landet. Jeg er derfor meget glad for at kunne byde Forsvaret velkommen tilbage til Odense,” siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Odense Kommune indviede allerede i 2017 et kompetencecenter for droner i H.C. Andersen Lufthavn: UAS Denmark Test Center er i dag et internationalt test- og videnscenter for droneindustrien. Centret er en central del af den danske droneklynge, hvilket har medvirket til, at der de seneste år – ifølge TV 2 Fyn – er blevet etableret mere end 130 drone- og robotvirksomheder i Odense-området.

Forsvarets Dronecenter blev lanceret den 28. marts 2025 af forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Centret skal bl.a. stå for uddannelse af Forsvarets personel samt udvikling gennem erfaringsindhentning og samarbejde med industrien. Et samarbejde, der fra politisk hold er sat fokus på, både nationalt og lokalt plan.

“Odense Kommune har sammen med særligt Nordfyns Kommune, lokale MF’ere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. i længere tid argumenteret for, at de unikke fysiske faciliteter på H.C. Andersen Airport til droneflyvning og den fynske styrkeposition på robot- og droneområdet burde danne grundlag for etableringen af et dronecenter i regi af Forsvaret. Både Odense og Nordfyns Kommune samt H.C. Andersen Airport er medlemmer af InterForce og ser derfor Forsvaret og forsvarsindustrien som en naturlig og attraktiv samarbejdspartner,” siger Peter Rahbæk Juel.

Når dronecentret står fuldt operationelt, vil det have ca. 100 fastansatte civile og militære medarbejdere. Hertil kommer et endnu ukendt antal soldater fra alle tre værn, som i perioder vil opholde sig i Odense for at blive uddannet i droneteknologi. De vil blive uddannet som droneførere, instruktører eller som bidragsydere til den militære udvikling af drone- og robotområdet. Områder der er i rivende udvikling.

Det er oberst Jens Peter Blomqvist, der er udpeget som chef for Forsvarets Dronecenter. De seneste fire år har han været chef for Jægerkorpset, men nu har han fået til opgave at bygge centret op fra bunden.

“Der er sket en vild udvikling på droneteknologiområdet. Det ser vi netop nu eksemplificeret i bl.a. Ukraine og Israel. Ved hjælp af droner får man stor kampkraft med forholdsvis få mennesker. For et lille land som Danmark handler det om at nyttiggøre teknologien hurtigst muligt – bl.a. ved at ændre soldatens mindset ift. udvikling og anvendelse af droneteknologi i alle tre værn,” siger Jens Peter Blomqvist.

Forsvarets Dronecenter skal både uddanne Forsvarets personel, udvikle teknologi samt udstikke fælles retningslinjer for anvendelsen af droner i Forsvaret.

“Forsvaret anvender allerede droner mange steder. Men vi skal prøve at få en fælles læring, så vi ikke begår den samme fejl mere end én gang. I stedet for, at man i alle værn går rundt med individuel viden om brugen af droner, knytter vi nu erfaringer og læring fra værnene sammen og bygger en fælles overbygning på det på et overordnet niveau. Kapaciteterne skal fortsat være placeret ved enhederne i de tre værn, hvor droneteknologien skal inddrages i deres kamp og træning. Men vi på dronecentret skal bidrage til en værnsfælles læring og forståelse. Det er, hvad jeg på nuværende tidspunkt tænker bl.a. bliver vores rolle,” siger Jens Peter Blomqvist.

Allerede ved lanceringen den 28. marts blev det slået fast, at Forsvarets Dronecenter bl.a. skal have adgang til akademia. Det sker ved at indgå i et såkaldt Triple Helix-samarbejde mellem industrien, virksomhedsklynger og diverse videnscentre, eksempelvis de syv Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) og universitetsmiljøet.

“Soldater fra Reservestyrken sidder ofte i civile jobs med særlige kompetencer. Hvis de kompetencer knytter sig til droneteknologier, robotics o.lign., vil det være superinteressant at få dem knyttet til vores dronecenter.” – oberst Jens Peter Blomqvist, chef for Forsvarets Dronecenter.

“Hvad vores rolle konkret bliver i Triple Helix-samarbejdet, kender jeg ikke endnu. Men på forsvarschefens vegne skal dronecentret have overblik over værn og kommandoers doktrin på droneområdet og påvirke deres anvendelse af teknologien i takt med, at vi selv bliver klogere på den,” siger Jens Peter Blomqvist og tilføjer:

“På Forsvarets Dronecenter skal vi have overblik over de forskellige værn og kommandoers udfordringer på kamppladsen ift. det, man endnu ikke har løsninger til. Her kan vi benytte Triple Helix-samarbejdet og præsentere problemer på en måde, som både akademia og industri kan forstå – og som man derefter i fællesskab kan finde løsninger på. Idéen er, at i stedet for at industrien kommer med en masse dimser eller satser på løsninger, de allerede har investeret i og senere forsøger at sælge, så vender vi det om og fortæller industrien, hvad der er nyttigt for os. Her vil jeg altid forfølge to spor: innovation og kapacitet til at producere. For på kamppladsen i krig er begge dele uhyre vigtige,” siger Jens Peter Blomqvist.

På den lange bane ser han Odense som en attraktiv placering af Forsvarets Dronecenter. “Odense ligger jo megagodt. Det er en driftig by med forskermiljø, skolemiljø m.v., så folk kan finde job, kærester og få sig et liv i byen. Det giver gode muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og på længere sigt er det et fornuftigt, politisk valg at placere Forsvarets Dronecenter her,” siger Jens Peter Blomqvist.

På den korte bane står han dog med nogle udfordringer. Odenses 27 år lange stand-by som garnisonsby betyder, at der ikke umiddelbart er kontor-, trænings- og indkvarteringsfaciliteter til de mange soldater, som allerede fra næste år bliver tilknyttet Forsvarets Dronecenter. Bl.a. er det intentionen, at man skal uddanne og opbygge en decideret dronedeling bestående af værnepligtige. De vil i tillæg til deres militære grunduddannelse få en smal, specialiseret droneteknologisk overbygning.

“Da Odense endnu ikke har en decideret garnison, som vi bare kan plugge ind i, må vi indledningsvis ty til kreative løsninger. Her kan vi i starten bl.a. benytte os af militære faciliteter i andre byer og leje os ind i diverse bygninger i byen. Det lever vi med, og heldigvis har både Hæren og Odense Kommune været superhjælpsomme og hver især bidraget med uvurderlig støtte i den her indledende, kreative fase,” siger Jens Peter Blomqvist, der ved udgangen af august blot har tre ansatte.

I organisationsskemaet er der dog plads til 100 ansatte med såvel civil som militær baggrund. Ifølge Jens Peter Blomqvist bliver der også plads til reservister med en relevant civil baggrund.

“Soldater fra Reservestyrken sidder jo ofte i civile jobs med særlige kompetencer. Hvis de kompetencer knytter sig til droneteknologier, robotics o.lign., så vil det jo være superinteressant at få dem knyttet til vores dronecenter. I forbindelse med kortlægning og opbygning af centret er jeg allerede stødt på civile, som det viser sig har en rådighedskontrakt et sted i Forsvaret. Det vil da være naturligt at få dem knyttet til os – vi har simpelthen ikke råd til at lade det potentiale stå uudnyttet hen. På vores område er der virkelig brug for civile kompetencer. Så jeg vil rigtig gerne gøre brug af reserven i min nye organisation,” siger Jens Peter Blomqvist.

“Odense har været garnisonsby helt tilbage til enevældens tid. Som landets tredjestørste by er det kun naturligt, at Forsvaret igen er repræsenteret efter et kort afbræk.” – Odenses borgmenter, Peter Rahbæk Juel (S).

Forsvarets Dronecenter vil på længere sigt favne et anseeligt antal ansatte fra Forsvaret – fastansatte, værnepligtige og reservister. Udsigten til at de vil tage ophold i den fynske hovedstad, i kortere eller længere tid, er selvsagt kærkommen hos byens borgmester. Han ser flere positive afkast i kølvandet på Forsvarets tilbagevenden til Odense:

“Forsvaret er en integreret del af Odenses historie og selvforståelse. Jeg er derfor også glad for, at Forsvarets Dronecenter etablerer sig i Odense. Det styrker både byens image som en attraktiv samarbejdspartner og kan styrke det lokale erhvervsliv inden for robot- og droneklyngen. Vores primære fokus i den nærmeste fremtid er derfor at hjælpe Forsvarets Dronecenter med at blive etableret i Odense og på Fyn og få skabt et godt samarbejde med de lokale robot- og dronevirksomheder samt relevante uddannelsesinstitutioner,” siger Peter Rahbæk Juel.

Forsvaret forlod Odense i 1998. Siden har Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn været det militære islæt i byen. Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn består af over 1.200 aktive frivillige og ca. dobbelt så mange i reserven. De er enkadreret i 20 kompagnier fordelt ud over Fyn og øerne. Derudover har distriktet kadren til et totalforsvarskompagni.

Odense er hjemmeværnsdistriktets kraftcenter. Her er seks af kompagnierne placeret, og det er også her, man har den største tilgang af nye frivillige hjemmeværnssoldater.

“Vi oplever en stigende interesse for Hjemmeværnet i disse år, men har i de senere år også gjort en stor indsats for at være mere synlige på bl.a. de sociale medier og i bybilledet i Odense og andre byer,” siger chefen for Hjemmeværnsdistrikt Fyn, oberstløjtnant Gert D. Knudsen.

Læs også: Unge i uniform