Hvordan støtter vi bedre op om dansk forsvar og beredskab?

Mange virksomheder er medlem af InterForce, uden at de har reservister eller andre medlemmer af Reservestyrken ansat. To direktører fortæller, at de gerne vil yde noget mere for dansk forsvar og beredskab. Men det kan være svært at finde ud af hvordan.

Tæt på stationen i midten af Slagelse ligger iværksættervirksomheden Biomass.dk. Det er en virksomhed, der indkøber organiske rest- og affaldsprodukter fra hele verden og sælger dem videre til biogasindustrien i Danmark.

Biomass.dk har lige nu fire ansatte, samt tre til fire udenlandske konsulentansatte agenter. Biomass.dk er blandt andet en del af verdens største private energiselskab E.ON, som er medejer af virksomheden. På nuværende tidspunkt er ingen af de ansatte reservister. Alligevel er virksomheden medlem af InterForce, fortæller direktør Jens Schrøder.

”Vi har reelt set ikke et forhold til Forsvaret. Men det interesserer mig, at den opgave, som Forsvaret står over for, er meget at sammenligne med genopbygningen af det danske sundhedsvæsen. Det, synes jeg, er en så stor og vigtig samfundsopgave, at vi som virksomheder har et medansvar med at prøve at byde ind på, hvordan vi kan gøre det. For jeg synes, at vi har nogle muligheder for at give indspark til det,” siger han.

I et industrikvarter et par kilometer fra Biomass.dk ligger virksomheden ODIN Engineering. Her designer, bygger og monterer de specialmaskiner til industrien. De har det til fælles med Biomass.dk, at de er medlem af InterForce, men heller ikke har reservister blandt de 45 medarbejdere, der tæller alt lige fra ingeniører til faglærte. Men CEO Mads Strøjer Rasmussen føler lige som direktøren i Biomass.dk et medansvar for dansk forsvar og beredskab. Et forsvar, som han selv har været befalingsmand i.

”Forsvaret er en del af den pakke, som samfundet leverer. Det er lidt ligesom fyret. Det er der bare, og du lægger måske ikke så meget mærke til det. Men du forventer, at det er der i de kolde vintermåneder. Hvis fyret så ikke virker, når det bliver koldt, lægger du mærke til det. De seneste år har jo i den grad været med til at vise, at det er meget godt at have det fyr,” siger han.

Det er også en af grundene til, at ODIN Engineering er medlem af InterForce, selvom medarbejdergruppen ikke tæller en eneste reservist eller andre medlemmer af Reservestyrken.

”Vi er medlem af InterForce, fordi det er den måde, vi kan støtte på. Der er to ting i det: Den ene er, at vi indikerer, at vi ikke er bange for at få nogle medarbejdere, som er en del af Reservestyrken. Og så synes jeg, det er med til at sende et signal om, at vi som virksomhed og som en del af samfundet støtter det forsvar, vi har. På den måde kan vi måske være med til at anerkende det arbejde, ansatte i Forsvaret  og beredskabet yder,” siger Mads Strøjer Rasmussen.

En af de store udfordringer, Forsvaret står over for, er afgangen af personel. Det har længe været et kendt problem. Et problem, der ikke er ikke blevet mindre de seneste år. Alene i 2022 forlod omkring 2.000 medarbejdere Forsvaret. For direktør i Biomass.dk Jens Schrøder er det, at en soldat forlader Forsvaret, ikke bare et tab for organisationen. Det er også et stort tab for hele samfundet.

”Når vi mister dygtige, erfarne sygeplejersker ud af sygehusvæsnet, så er det ikke hospitalet, der mister en sygeplejerske. Der er os alle sammen. Vi kan ikke bare erstatte dem med helt grønne sygeplejersker. Det er det samme i Forsvaret. Vi er nødt til at passe på de specialister, vi har der,” siger Jens Schrøder.

Det vil han gerne hjælpe med. Han har bare svært ved at finde ud af, hvordan det skal gøres. Faktisk efterlyser begge direktører mere klarhed om, hvordan de som medlemmer af InterForce kan støtte Reservestyrken og dermed dansk forsvar og beredskab på andre måder end at have en reservist ansat.

”Vi støtter også andre formål, men det er lidt noget andet. Det kan være at støtte musikhuset i Slagelse. Det kan man støtte ved at lægge nogle arrangementer deroppe, ved et sponsorat eller sådan noget. Man kan jo ikke sponsorere en haubits,” siger Mads Strøjer Rasmussen.

”Jeg synes, jeg har sat mig ind i InterForce. Men det er mig uklart, hvordan vi bedst hjælper dem. Det vil jeg gerne have bedre information om, men også gerne bidrage med ideer til. For det er en vigtig sag, at vi kan fastholde adgange til de specialister, der skal være med til at træne nyt personel i Forsvaret,” siger Jens Schrøder.

Både Jens Schrøder og Mads Strøjer Rasmussen har flere ideer til, hvad InterForce og dermed Forsvaret kan gøre anderledes. En ting er de enige om: InterForce kan være meget mere offensive og proaktive i deres tilgang til virksomhederne.

”Jeg har deltaget i en del arrangementer i InterForce. Det er altid gode arrangementer, men jeg synes selv, man sidder lidt uforløst tilbage: Hvad er det så, vi skal nu? Hvad kan vi gøre? Jeg tror, der bliver lagt rigtig meget arbejde i sådan et arrangement. Men man har ikke lige taget Mogens, Bjarne og Svend med, som er reservister, og som mangler noget at lave,” siger Mads Strøjer Rasmussen.

Jens Schrøder mener, at InterForce ikke skal være bange for at kræve noget af medlemsvirksomhederne.

”Jeg synes, InterForce skal blive bedre til at fortælle, hvad det egentlig er, de gerne vil have os til at bidrage med. De behøver ikke være bange for at bede om noget. Vi skal være sammen om at skabe rammerne og sikre, at vi kan blive ved med at bevare vores samfundsmodel. Så min opfordring til InterForce er at være mere proaktiv. Brug det her netværk, I har. Jeg oplever dem som værende lidt tilbagelænede, men måske også lidt ydmyge. Kan vi nu også tillade os det? Det synes jeg faktisk godt, de kan, for sagen er så stor og så vigtig,” siger han.

En af de steder, hvor Jens Schrøder ser, at man kunne forbedre vilkårene for reservisterne, er ved måden, vi som samfund taler om dem på.

”Hvorfor taler vi ikke det at være medlem af Reservestyrken meget højere op? Det burde være en guldmedalje på et CV, at man er frivillig eller reservist. Jeg synes, at man skal brande det som super prestigiøst at være reservist. For den enkelte, men også for virksomheden, som har dem ansat. Jeg ved ikke, om det kan være en del af profilen på CSR (Corporate Social Responsibility) eller lignende, at man tager et stort samfundsansvar og giver en stor støtte til Forsvaret ved at have reservister ansat,” siger han.

Set fra sin stol tænker Mads Strøjer Rasmussen, at Forsvaret selv kan være med til at hjælpe folk videre til tilværelsen som reservist, når de forlader Forsvaret.

”Jeg ved ikke, hvor meget man fortæller til de folk, der forlader Forsvaret i dag om mulighederne (for at blive en del af reserven red.). Bliver de spurgt, om de vil være reservist? Måske skulle man have en bank med de virksomheder, der er i InterForce, så man kan søge ud i der. Jeg tror, at rigtig mange virksomheder vil tage folk fra Forsvaret med de kvalifikationer, de har. Og InterForce-virksomhederne har allerede tilkendegivet, at man kan bruge x-antal uger i Forsvaret, når man er ansat her. Det kan godt være, at nogle af de folk, der forlader Forsvaret, kan se sig selv som en del af reserven i stedet for at klippe wiren helt,” siger han.

Mads Strøjer Rasmussen ser også muligheder i, at virksomheder som ODIN Engineering kan hjælpe i forhold til rekruttering til reserven. Her kunne virksomhederne hjælpe med, at eksempelvis værnepligtige beholder en tilknytning til Forsvaret, når de er færdige med deres tjeneste.

”Der kunne man som virksomhed hjælpe ved at komme til et infomøde for værnepligtige, som man gerne vil have til at blive, og fortælle, at hvis man vælger reservevejen, så er der InterForce-virksomheder, der er meget interesseret. Så giver man måske en karrierestige mere at træde ind i systemet på,” siger han.

Samtidig bør politikerne se på, om nogle af de gamle tiltag i forhold til fastholdelse igen. Før i tiden havde Forsvaret eksempelvis en ordning, der hed CU (Civil Uddannelse), som betød, at man optjente point, når man var ansat i Forsvaret. De point kunne man så bruge til at tage en uddannelse, samtidig med at man fik fuld løn, mens man læste. Den ordning blev afskaffet i forsvarsforliget i 2013.

”Det virker til, at der vil være nogle lavthængende frugter, som man kunne plukke. Det er for eksempel helt hen i vejret, at man fjernede civiluddannelserne. Mange af de kammerater, jeg havde, da jeg var befalingsmand, og som blev i systemet, blev der, fordi civiluddannelsen var en bagdør til at komme ud på et tidspunkt. Der kunne InterForce-virksomhederne måske også være en bagdør. For bare fordi der er en bagdør, betyder det jo ikke, at alle render ud af den,” siger Mads Strøjer Rasmussen.

At de to virksomheder i Slagelse ikke har reservister ansat skyldes mest, at de ikke har haft ansøgere, der var reservister. På trods af det er Mads Strøjer Rasmussen helt klar over, hvad en reservist vil kunne tilføje virksomheden, den dag han eller hun bliver ansat.

”Jeg får ikke en, der kan løbe lidt hurtigere eller regne på lidt mere komplicerede ting. Det er bløde værdier. Jeg ville få en, der er har en uddannelse i ledelse. Her tænker jeg ikke nødvendigvis, at det skal være en brigadegeneral, der skal søge et job hos mig. Det er helt nede fra menig og opefter. Du får noget selvledelse, du får noget selvdisciplin og nogle holdninger, som man ikke kan give i det civile uddannelsessystem. Man kan sammenligne det med at ansætte en elitesportsudøver. For det første skal de dyrke noget idræt, så du kan ikke få dem på 100 procent tid. Til gengæld får du nogle folk med nogle holdninger og noget motivation, som er der for sine kollegaer, kommer til tiden og er stolte over det, de laver. Kort sagt, de har styr på tingene,” siger han.

For Jens Schrøder handler det mere om at vide, at tjenesten som reservist giver mening.
”Jeg har brug for at vide, at når en reservist er inde at gøre tjeneste, så er det meningsfuldt, det der foregår. At ressourcerne bliver brugt på den rigtige måde. Så får jeg fornemmelsen af, at min virksomhed er med til at bidrage til vores samfund og vores sikkerheden. Det vil give mig værdi,” siger han.

“Vi skal i InterForce generelt have en bredere palet af tilbud og service og en højere grad af målrettethed,” siger Finn Winkler, pens. Generalmajor og chef for InterForce-sekretariatet.

Derfor arbejder InterForce på at lancere en ny type differenceret medlemskab, der knytter virksomhederne, forsvaret og beredskabet tættere sammen.

Læs også: Hvorfor støtte InterForce?