Skarpe indsættelser i de danske farvande

NATOs fokus på beskyttelse af kritisk infrastruktur har givet travlhed for Marinehjemmeværnet og dets frivillige.

Østersøen har i en årrække været et område med tiltagende spændinger mellem NATO og Rusland. Det kom til at stå lysende klart, da gasrørledningen Nord Stream 2 i 2022 eksploderede øst for Bornholm.

Efterfølgende har der været flere sabotageaktioner mod kritisk infrastruktur under havbunden i området, hvor undersøiske strøm- og kommunikationskabler er blevet ødelagt.

For at passe på de livsvigtige installationer på havbunden begyndte NATO i januar 2025 operation Baltic Sentry. Det er en operation, som overvåger og beskytter den undersøiske kritiske infrastruktur. Det giver ikke kun travlhed hos Søværnet, men også for de frivillige i Marinehjemmeværnet. De har nu bevæget sig fra de vante opgaver som søredning og overvågning af havmiljø til mange flere opgaver med et militært fokus, fortæller chefen for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen.

”Jeg synes virkelig, at de har taget det til sig. Er der noget, de frivilligt gerne vil, så er det at løse opgaven så godt, som de overhovedet kan. Jeg er også glad for, at vi begyndte at italesætte det her allerede fra 2018. For ellers så tror jeg, at det havde været en udfordring,” siger han.

For selvom truslen i Østersøen måske først rigtig kom ind i den kollektive danske bevidsthed, da krigen i Ukraine begyndte, så var Marinehjemmeværnet allerede i gang med at skærpe den sømilitære profil. I 2018 kom der større fokus på samarbejdet med Søværnet samt mere taktisk uddannelse og træning.

Det er alt sammen tiltag, der skal øge fokus og forberede de frivillige på nye og mere militære opgaver i fremtiden.

En af de frivillige, som har oplevet den transformation, er fartøjsfører og næstkommanderende ved Marinehjemmeværnsflotille 244 Svendborg Jesper Nilsson. Til daglig er han ingeniør ved en lokal virksomhed. Og så har han været medlem af Marinehjemmeværnet i 20 år.

”Da jeg startede i systemet for 20 år siden, havde vi stadig et ret skarpt militært fokus fra Den Kolde Krig. Så gled det lige så stille og roligt over til en mere søredningsorienteret organisation. Det skifte, vi oplever nu, begyndte vi at fornemme for seks-syv år siden, da vi fik ny chef. Normalt kommer sådan et kulturskifte stille og roligt. Men så kom ukrainekrigen. Der kunne vi virkelig mærke, at nu kom der andre boller på suppen,” fortæller han.

Det er ikke alle frivillige, der har kunnet forlige sig med at skifte fokus fra rednings- og havmiljøopgaver til sømilitær taktik og våbentræning, fortæller Henrik Holck Rasmussen. Men langt den største del af de frivillige har taget opgaven til sig. Igennem øvelser og uddannelse har de frivillige de seneste år fået bygget de sømilitære discipliner oven på deres uddannelse i almindeligt sømandskab.

”Det har været lidt som at smide de frivillige i bassinet for at se, om de kunne svømme, eller om de skulle op på land og have noget tørtræning. Det er ikke den mest pædagogiske måde. Men vi måtte gøre det sådan, fordi hele den uddannelse, der har kørt i Hjemmeværnet, historisk set har fokuseret på grundlæggende at kunne sejle fartøjerne. Ikke så meget at operere dem i en sømilitær kontekst. For det har der ikke været brug for siden murens fald,” fortæller Henrik Holck Rasmussen.

Den uddannelse kommer nu Marinehjemmeværnet til gode, når de bliver kaldt ud på opgaver i forbindelse med Baltic Sentry. Marinehjemmeværnet har ikke kunnet gå i detaljer med de enkelte opgaver. Men helt overordnet går opgaven ud på at aflaste Søværnet. Det betyder, at man kan have flere skibe på havet i et større område og i længere tid, end det professionelle søværn har ressourcer til at have alene. Mere specifikt handler opgaverne om generel overvågning af farvandene omkring Danmark og eksempelvis om det at følge og overvåge russiske skibe, som er på vej igennem danske farvande.

Rent praktisk foregår det ved, at Søværnet har en liste med personer, der har sagt ja til at deltage. Dem ringer de til, når der er brug for et skib til Baltic Sentry. Da alle besætninger i Marinehjemmeværnet er frivillige, kræver det, at de kan smide, hvad de har i hænderne, og forlade deres arbejde, uddannelse eller familie, når telefonen ringer. En af personerne på listen er netop den næstkommanderende ved flotillen i Svendborg.

”Min egen arbejdsgiver har den holdning, at det her er en vigtig opgave. Så selvfølgelig går du bare, som opgaverne nu tillader det. Jeg smider, hvad jeg har i hænderne, og så bruger jeg den tid, jeg skal bruge på det,” fortæller Jesper Nilsson.

Hvor en redningsopgave typisk kommer med kort varsel, strækker den sig ofte kun over få timer. Opgaverne i Baltic Sentry strækker sig typisk over noget længere tid. Derfor forsøger man fra Søværnets side at give et varsel på op til et helt døgn. Til gengæld er tidshorisonten på opgaverne tit ukendt.

Det stiller krav til de frivilliges arbejdsgivere, som skal kunne undvære medarbejdere med relativt kort varsel og i længere tid end normalt. Det er Jespers Nilssons generelle oplevelse, at mange arbejdsgivere har en stor vilje til at hjælpe medarbejderne med at kunne løse opgaverne i Marinehjemmeværnet.

”Den generelle fornemmelse, jeg har, er, at virksomhederne er blevet mere og mere indstillet på, at selvfølgelig er det en opgave, der skal løses. Uden at det skal koste medarbejderne noget. Det, jeg hører fra mine folk her i flotillen, er, at de har lov til at gå, når de har brug for det. Så det er rigtig dejligt. Specielt det med, at flere af de store danske virksomheder har gået ud i medierne og sagt, nu giver vi fem fridage med løn til uddannelsen. Det, tror jeg, har sat nogle tanker i gang. Min egen direktør har i hvert fald tænkt over det og har spurgt mig, om det også er noget, vi skal have,” fortæller han.

Opgaverne til søs er ikke de eneste, der trækker mange timer fra de frivillige. En anden stor opgave er Host Nation Support. Det er endnu en NATO-opgave, hvor Danmark er værtsnation, når alliancepartnere skal have militære enheder til eksempelvis Baltikum.

Så ankommer skibe til en dansk havn, typisk Esbjerg Havn, lastet med militært isenkram. Her leverer Marinehjemmeværnet bevogtning og overvågning til søs og i havnen. Den seneste af den slags opgaver stod på i over 14 dage. Hvilket betyder, at rigtig mange frivillige lagde rigtig mange timer. Her er de frivillige dybt afhængige af, at arbejdsgiverne giver fri. Ellers er det eneste alternativ at bruge sin ferie på opgaven.

”Efter sådan en opgave er der virkelig ikke meget mere fritid tilbage. Det ville være guld værd for Marinehjemmeværnet, hvis der var flere frivillige, som kunne sige: Jeg har en aftale med min arbejdsgiver om, at jeg deltager i den her aktivitet. Og det skal I ikke tænke på, for jeg får min løn alligevel. Det ville også gavne arbejdsgiverne, for de får medarbejder tilbage, som er tanket op på alt muligt andet også,” siger Henrik Holck Rasmussen.

Samtidig kunne chefen for Marinehjemmeværnet også godt ønske sig, at flere kommuner kom på banen og eksempelvis fulgte de danske virksomheder, som har besluttet at give fem fridage med løn til det frivillige arbejde.

Der bliver brug for, at flere og flere arbejdsgivere tager stilling til, hvordan de kan hjælpe deres medarbejder med at hjælpe Danmark. For hos Marinehjemmeværnet – og resten af Hjemmeværnet i øvrigt – er årtiers fald i medlemstallet nu vendt til en stor stigning.

”Det vendte sidst i 2023, og i 2024 begyndte det for alvor at tage til. Vi kan næsten ikke kan følge med i øjeblikket. Tilgangen er så positiv, at man i Hjemmeværnskommandoen i øjeblikket ser på en anderledes måde at håndtere det på. Fordi det der med at bare tage nogle drypvis ind i løbet af året, det er lidt svært, når de kommer væltende i den mængde, som de gør i øjeblikket. Så man kan sige, at på en ærgerlig og også lidt bekymrende baggrund med verdenssituationen så ser det super positivt ud,” siger Henrik Holck Rasmussen.

Måske er det netop de nye og mere militære opgaver, som gør det ekstra attraktivt at være frivillig i Marinehjemmeværnet.

”Jeg vil sige, at det faktisk har øget min motivation for at være frivillig i det her system, at vi har fået nogle mere specifikke opgaver. Det giver sådan en ekstra faglig stolthed. Så det har virkelig øget min motivation for at være her. Uden tvivl,” siger Jesper Nilsson.

Læs også: Unge i uniform – InterForce