- By Simon Staffeldt Schou

Danmark i en usikker verdensorden

Ca. 80 deltagere fra erhvervslivet, organisationer, uddannelsesinstitutioner og Forsvaret var tirsdag aften samlet i Ridehuset ved Frederiksberg Slot til Sikkerhedspolitisk Temaaften. Her skulle et hold af Forsvarsakademiets eksperter give et samlet billede af den nuværende sikkerhedspolitiske situation og perspektiverne for Danmark i en global sammenhæng.

Konceptet med de sikkerhedspolitiske temaaftener blev startet i 2021. Det skete på fælles initiativ af den militære koordinator og formanden for InterForce Region Hovedstaden, oberst Peer Sander Rouff og professionelt bestyrelsesmedlem Martin Bøge Mikkelsen.

Oberst Peer Sander Rouff bød velkommen med en kort opridsning af udviklingen siden det sidste temamøde i november 2021. Det var tydeligt, hvor meget der er sket ift. dansk sikkerhedspolitik inden for bare et år:

Den 24. februar 2022 blev Ukraine angrebet af Rusland. Den 1. juni 2022 stemte den danske befolkning ja til at fjerne EU-forbeholdet. Samtidig er Finland og Sverige på vej ind i NATO. Den 1. november blev der afholdt Folketingsvalg i Danmark, og en ny regering tegner sig i den nære fremtid. Der skal senest i 2023 indgås et nyt forsvarsforlig.

Danmarks nye sikkerhedssituation

Lektor Annemarie Peen Roth var første indlægsholder fra Forsvarsakademiet og var også aftenens moderator.

Hun talte om den ramme, vi skal forstå Danmarks situation i: Hvordan påvirker begivenhederne Danmark? Hvordan påvirker de den øvrige verden? Og i sidste ende, hvad skal Danmark så gøre?

Deltagerne fik samtidig et indblik i den vigtige opgave, som Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier løser.

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine var naturligvis aftenens store samtaleemne til Sikkerhedspolitisk Temaaften. Major Kristian Lindhardt startede med at give tilhørerne en meget tydelig og professionel gennemgang af krigens faser indtil nu. Herefter kom han ind på fremtiden.

Rusland har mobiliseret betydelige mængder personel og har stadig betydelige mængder materiel. Ukraine har tilsvarende mobiliseret mange til forsvaret og modtager stadig store mængder materiel.

Det store spørgsmål er, hvem der kommer først, når næste træk skal tages i krigen. Krigen er på ingen måde afgjort, og den kan trække ud lang tid endnu. Med de voldsomme menneskelige konsekvenser, det vil have.

Rusland – svag eller mægtig?

Institutchef Niels Bo Poulsen gav herefter et oplæg om Rusland. Rusland har haft massive tab af mandskab og materiel. Trods mobilisering og udskiftning i kommandostrukturen er det ikke lykkedes at ændre balancen til deres fordel.

Derudover er den russiske økonomi i recession, selvom den på den korte bane klarer sig bedre end forventet. På den lange bane vil skadevirkningerne dog vil være enorme. Niels Bo Poulsens vurdering var, at Putin er belastet, men ikke akut truet.

USA (og NATO)

Lektor Carina Meyn indledte med at beskrive udviklingen i USA. På trods af Trumps entydige fokus på handel var der under ham et lag af sikkerhedsrådgivere, som definerede en trussel med ny stormagtsrivalisering og på den baggrund indledte en militær kapacitetsopbygning.

Biden-administrationen fortsætter denne militære kapacitetsopbygning og øger investeringerne i komplekse teknologier.

Til slut blev vi introduceret for begreberne homesourcing og friendsourcing. USA er blevet meget optaget af den trussel, globaliseringen har skabt i forhold til forsyningssikkerheden.   

Mellemøsten

Adjunkt Thomas Brønd tog os i det sidste oplæg til Mellemøsten. Der er desværre stadig konflikter, som vi har kendt i årevis, og nye kommer til. USA har stadig store interesser i Mellemøsten, og trods Ruslands engagement i Ukraine bomber Rusland stadig i Syren.

Det nye er at årsagerne til konflikterne flytter sig fra de klassiske konfliktårsager som Israel-Palæstina, opgør mod imperialisme, islam vs nationalisme og sunni vs shia til i højere grad at tage udgangspunkt i interstatslig rivalisering og social betinget uro. 

Spørgsmål fra publikum

Efter oplæggene var der mulighed for spørgsmål til panelet. Her blev der debatteret emner som sammenhængen til klimasituationen, forsyningssikkerheden, hybridkrig, samt hvordan man skaber fred efter konflikt.

Afslutningsvis takkede oberst Peer Sander Rouff det kompetente panel fra Forsvarsakademiet for deres deltagelse. Aftenen sluttede med en let anretning, hvor man kunne drøfte aftenens oplæg, og hvor der var mulighed for at genopfriske gamle kontakter og skabe nye.

Der er ingen tvivl om, at Sikkerhedspolitisk Temaaften allerede er blevet en institution.

Du kan se andre kommende InterForce-arrangementer under ‘Events