- By Morten Fredslund

Peter Viggo Jakobsen: Reservestyrken er kampafgørende

Behovet for frivillige hjemmeværnssoldater og personel til forsvarets reserve vil stige markant de kommende år, vurderer lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Tekst: Morten Fredslund
Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Reservestyrken er en afgørende faktor for kampkraften i Hærens nye brigade og for Danmarks beredskab generelt. Og selv om reserven er udset til at skulle stige med mere end 30 procent i indeværende forligsperiode, vil der fortsat blive behov for flere reservister i fremtiden. Behovet for flere frivillige hjemmeværnssoldater vil også stige. Det forudser lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet, og professor ved Center for War Studies, Syddansk Universitet, Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen.

»Om ti års tid forventer jeg, at både reserven og Hjemmeværnet mandskabsmæssigt er betydeligt større, end de er i dag. Ligesom mange andre myndigheder og institutioner har forsvaret simpelthen brug for flere hænder, som skal bidrage til større robusthed,« siger Peter Viggo Jakobsen.
I første omgang er det opbygningen af en hurtigt udrykkende, tung brigade, der vil øge behovet for flere reservister. Etableringen af en deployerbar brigade på 4.000 mand, som skal kunne rykke ud til et potentielt krigs- eller konfliktområde med kort varsel, er et markant punkt i den seneste forsvarsaftale.

»Vi er stadig i en opbygningsfase med brigaden, som man vil arbejde videre med ved udgangen af det her forlig. I takt med, at man opbygger brigaden frem til 2030, forventer jeg, at tallet for reservister også vokser,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Den hurtigt udrykkende brigade har tilknyttet soldater fra en lang række militære enheder fra hele landet. I øjeblikket løser soldaterne mange forskellige opgaver herhjemme og i nogle af de internationale missioner, som Danmark bidrager til. Peter Viggo Jakobsen peger på, at der ud over reservister i selve brigadens organisation derfor også skal bruges en stor reservestyrke til at løse de opgaver, såfremt brigadens 4.000 mand deployeres i forbindelse med en krise eller konflikt.

Hopper fra isflage til isflage
»I øjeblikket hopper man fra isflage til isflage og slukker brande i takt med, at de opstår. Det er de umiddelbare behov, man fra politisk side prioriterer, og mange af brigadens soldater løser en bred vifte af opgaver for andre myndigheder i stedet for at træne de militære opgaver, der skal løses, hvis ballonen skulle gå op. Eksempelvis har vi soldater fra brigadens enheder til at tjekke pas nede ved grænsen. Et eller andet sted er det en fornuftig prioritering af de ressourcer, vi har, men det illustrerer på tydelig vis, at beredskabet ikke er stort nok, og at vi har brug for flere hænder,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Hvis brigaden bliver deployeret er det Hjemmeværnet og reserven – samlet kaldet Reservestyrken – der skal passe på Danmark og blandt andet gøre det muligt for Danmark at modtage og huse store styrker fra andre NATO-lande. Samtidig skal de sikre de mange mål, som fjenden kunne tænkes at angribe, ligesom Hjemmeværnet og reserven også har fået en hovedrolle i opbygningen af den nye Totalforsvarsstyrke.

»Samlet set gør det dem afgørende for, om Danmark kan løfte sin del af opgaven med at afskrække russerne og forhindre krig. Denne opgave vil kræve mange flere frivillige, som er villige til at bruge flere timer, end det er tilfældet i dag, og jeg vil ikke afvise, at et element af tvang også kan blive nødvendigt,« siger Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:

»Hvis vi kigger på, hvilke opgaver Forsvaret har fået i det her forlig, hvor vi i stigende grad skal lave politiarbejde og stille stadig større dele af styrken til rådighed for organisationer m.m., så kan jeg ikke se andet, end vi nødt til at have et meget større beredskab, så man kan skrue ordentlig op for kapaciteten, når der opstår en krise.«

Reserven må tænkes ind på en ny måde
Peter Viggo Jakobsen pointerer, at hvis den nye, tunge brigade skal være klar i 2030, vil det kræve fokus på brigadens opbygning til at kunne løse opgaver uden for landets grænser.
»Jeg tror, NATO vil presse på, og vi derfor kommer til at prioritere brigaden højere, når vi kommer ind i næste forlig. Det bliver også her et spørgsmål om flere penge, og jeg tror, at man vil ændre den måde, vi tænker reserven ind på. Det vil ske i takt med, at vi vil indse, at vi har brug for flere reserver, og hvis udviklingen fortsætter, tror jeg, vi må tænke i nye baner. Også så det bliver mere acceptabelt for arbejdsgivere, der skal afgive medarbejdere. Hvordan det konkret vil kunne tilrettelægges, har jeg ikke umiddelbart et bud på, men jeg tror blot ikke på, at den model vi har i dag, er den samme, vi vil have om 5-10 år,« siger Peter Viggo Jakobsen og tilføjer:
»Og hvis vi skal bruge reserven til opgaver, hvor de rent faktisk skal løse en operativ, reel opgave, bliver vi nødt til at sikre os, at de er gode nok. Det kræver en hel del øvelsesvirksomhed og træning, hvis det skal være seriøst, og de kan indgå i reelle militære enheder, der rent faktisk kan slås under de vilkår, vi forestiller os.«

Forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen.

Frivillighed slår ikke til
Vi fanger lektoren på mobilen tre uger inde i corona-krisen, hvor frivillige, tidligere soldater og hjemmeværnsfolk i stort antal har meldt sig til puljer for sanitetsfaglige, callcentre og andre stand-by registre, hvorfra man vil kunne hente personel, såfremt corona-pandemien skulle løbe løbsk i Danmark.
»Det er rigtig fint, at folk har meldt sig frivilligt, og det skal jeg ikke for-klejne. Men hvis et beredskab skal fungere – og fungere under kriser, storme og oversvømmelser, der dukker op igen og igen – ja, så skal det være mere struktureret end, det vi ser lige nu (under corona-krisen, red.). Man vil jo godt stille op som frivillig i en periode, når der sker noget ekstraordinært. Men når det ekstraordinære bliver noget, der sker hele tiden, så gider man jo ikke til sidst. Hvad vil der eksempelvis ske, hvis vi får en corona-krise nummer to,« spørger Peter Viggo Jakobsen.
Han peger desuden på, at opbygningen af den nye Totalforsvarsstyrke, som skal bestå af 12.000 hjemsendte værnepligtige ledet af officerer og befalings-mænd fra reserven, er en rigtig god idé, som vil kunne komme i anvendelse under kriser af samme omfang som corona-pandemien.
»Det er præcis kriser af det omfang, som den nye Totalforsvarsstyrke styr-ke skal kunne bruges til. Men corona-pandemien har også vist, at presset på den offentlige sektor er så voldsomt, at der ingen overskudskapacitet er. Og det er jo der, en reservestyrke kan gå ind op fylde nogle huller, når vores systemer bliver presset for meget. Her er vi nødt til at kunne kaste nogle menne-sker ind, når behovet opstår. Men hvis vi skal have et beredskab, der skal kunne tage fra og understøtte det faste personel i den stadig voksende vifte af opgaver, hvor Forsvaret i stigende grad skal lave politiarbejde og stille en stadig større del af styrken til rådighed for organisationer m.m., så kan jeg ikke se anden løsning, end at man også bliver nødt til at gøre reserverne større,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Et mere slagkraftigt Hjemmeværn
Han mener desuden, at corona-krisen også vil betyde et øget fokus på behovet for en større Reservestyrke.

»Når man generelt ser på samfundets håndtering af det, vi går igennem lige nu med corona, så viser det, at der ikke er noget beredskab i samfundet længere. Det gælder i forhold til vores lagerbeholdning af værnemidler, vacciner, det gælder på personelsiden – ja, hele vejen rundt. Det, vi står med i dag til at sætte ind i en krisesituation, det er overhovedet ikke nok. Og den tænkning tror jeg også vil smitte af på forsvaret. Fremadrettet bliver vi nødt til at have nogle systemer, hvor vi kan ringe og sige, at nu skal x, y og z stille der og der og gøre det, som de er blevet trænet til at gøre. Og så skal vi satse mindre på, at folk udelukkende kommer frivilligt blot fordi, de har lyst til det. Derfor er vi også nødt til at udbygge Hjemmeværnet til noget meget større og mere slagkraftigt end det hjemmeværn, vi kender i dag. Samlet set vil det simpelthen stille nogle udfordringer til, at Forsvaret skal være i stand til at arbejde med en meget større reservestyrke, som man kan trække ind, når situationer a la corona-krisen opstår,« siger Peter Viggo Jakobsen og tilføjer:

»Reserven er kampafgørende, fordi der ikke er robusthed tilbage. Vi er simpelthen nødt til at genopbygge og genopfinde en reserve, da der ikke er noget personel at tage af, fordi det hele allerede er indsat. Det er rigtig fint, at vi kan komme langt med frivillighed, men vi skal finde en balance, hvor der kan trækkes på et større beredskab på en organiseret måde, så der er større sikkerhed for at de folk, man har brug for kommer på rette tid, på rette sted og med de rigtige forudsætninger. Lige nu er det ret tilfældigt om det lykkes – og det er ikke godt nok.«

Denne artikel er første gang bragt i InterForce Årsmagasin 2020. Find pdf-udgaver af dette og andre tidligere trykte publikationer i arkivet her.