Operation Fønix: Erfarne reservister styrker Forsvaret i en usikker tid

Et halvt års målrettet indsats har bragt 20 tidligere officerer tilbage i uniform som reservister i Region Midtjylland. Det handler om samfundssind, fællesskab og at bruge sin erfaring, når Danmark har brug for det.

Krig i Ukraine, spændinger med Rusland og et generelt skærpet trusselsbillede har de seneste år øget behovet for at styrke Forsvarets kapacitet. Samtidig er der politisk fokus på at udbygge Danmarks beredskab – både militært og civilt.

I Region Midtjylland har der i den forbindelse været et markant behov for flere hænder. En målrettet rekruttering, Operation Fønix, har gennem det seneste år været en succes. Her er over 20 officerer blevet genaktiveret som en del af tre særlige føringsstabe.

Disse stabes opgave er at understøtte Forsvaret i forskellige opgaver. Det kan blandt andet være værtsnationsstøtte, hvor Hjemmeværnet spiller en central rolle, når NATO-allierede flytter militært udstyr og styrker gennem Danmark. Hjemmeværnet har ansvaret for bevogtning og sikkerhed, og føringsstabene kan indsættes til at planlægge og styre operationer i denne forbindelse. De anvendes også ved træning og øvelser i Forsvaret, Beredskabet og Hjemmeværnet.

Reservestyrken består af frivillige og reservister fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Kystredningstjenesten. De træder til ved militære operationer og i samfundsberedskabet – og er en vigtig del af Danmarks samlede sikkerhed.

Rollerne i de særlige føringsstabe kræver erfaring og ledelseskompetencer fra Forsvaret. Derfor blev Operation Fønix sat i gang som en rekrutteringskampagne med det mål at opsøge hjemsendte linjeofficerer og få dem tilbage i trøjen.

Lars Krull, militært assisterende stabschef ved Landsdelsregion Vest og seniorrådgiver ved Aalborg University Business School, var en af initiativtagerne. Han stod for opslag på Forsvarets jobportal og brugte sit netværk på LinkedIn. Det viste sig at være effektivt:

“Det, der for alvor gav noget, var andres og mine personlige bidrag og opfordringer på LinkedIn. Vi ramte et netværk af tidligere kolleger og officerer, der måske havde overvejet at vende tilbage, men som lige manglede det sidste skub,” fortæller han.

Målet var klart fra starten: at finde erfarne kræfter, der kunne løfte ledelsesopgaverne i stabene. Samtidig skulle man undgå at kannibalisere på de grupper, der allerede var aktive i Forsvaret eller Hjemmeværnet.

“Vi har fået nogle meget velanskrevne, superdygtige stabsofficerer af linjen genaktiveret. De har en masse viden, de er vant til at dele ud af den, og de står ikke i vejen for noget. De kommer for at bidrage, ikke for at gøre karriere,” siger Lars Krull.

Netop den erfaringsbank er uvurderlig, når komplekse operationer skal planlægges og gennemføres. Mange af de genaktiverede har tidligere arbejdet i multinationale stabe og kender både det danske og det internationale forsvarslogistik-apparat.

“Nogle søger, fordi de vil bidrage til samfundet. Og så er der mange, der søger noget meningsfuldt. De vil gerne blive en del af et fællesskab, hvor de kan anvende deres erfaring. Så er det ligegyldigt, om de er 30 eller 60 år,” fortæller han.

Et af de tiltag, der gjorde Operation Fønix effektiv, var en skarp ansøgnings- og onboardingproces. I samarbejde med Forsvarets Personelkommando blev der udarbejdet en køreplan, så interesserede officerer hurtigt kunne komme i gang med opgaverne uden unødige forsinkelser.

“Hvis man sidder i en virksomhed i det daglige, har man brug for planlægning og mindst mulig friktion i forhold til at være aktiv i Reserven. Vi sørgede for, at alt fra papirarbejde til introduktionsforløb blev afviklet smidigt. Det tiltaler mange – især dem, der er vant til effektivitet fra det civile erhvervsliv,” forklarer Krull.

Rikke-Louise Klarskov, tidligere operativ officer i Militærpolitiet og nu ESG- og Compliance Manager i en privat virksomhed, er en af dem, der meldte sig til de særlige føringsstabe.

Hun understreger, at den tydelige køreplan var blandt motivationsfaktorerne, da hun opdagede opslaget:

“Reserven skaber stor værdi for Forsvaret, og med verdens udvikling ønsker mange at bidrage og gøre en forskel. Da jeg hørte om muligheden for at blive en del af de særlige føringsstabe, var jeg ikke i tvivl. Jeg ville melde mig, fordi opgaverne er konkrete, og ens kompetencer bliver brugt aktivt,” fortæller Rikke-Louise.

Rikke-Louise Klarskov ønskede efter mange år i Forsvaret nye udfordringer i begyndelsen af 2010’erne og har de seneste ti år arbejdet som HR- og juridisk chef samt som selvstændig konsulent. Hun har også en mand i Forsvaret, og det militære miljø har hun savnet – uden dog at ville tilbage på fuld tid.

“Jeg er glad for mit civile arbejde. Men det føles meningsfuldt at bruge mine militære kompetencer kombineret med civile færdigheder,” siger Rikke.

En anden genaktiveret reservist er Thomas Gaardbo, der gjorde tjeneste i Trænregimentet og var udsendt til Kosovo, inden han skiftede til logistikbranchen. Efter flere år uden kontrakt blev han hvervet gennem Operation Fønix:

“Jeg tænkte tilbage på alle oplevelserne og ville gerne bidrage igen. Når trusselsbilledet ændrer sig, får man lyst til at gøre sin del,” siger Thomas, som nu varetager rollen som i Samordnet Føringsstøtte (SFS).

Han peger på det aktuelle trusselsbillede som en vigtig motivationsfaktor: “Det, der sker i verden, gør, at man gerne vil hjælpe. Når det brænder på, skal vi alle trække sammen,” siger han.

For både Rikke-Louise og Thomas har genindtrædelsen ikke blot personlig værdi. Deres militære kompetencer er også en styrke i deres civile job.

“Ledelse kan man ikke læse sig til; det er et håndværk. Planlægning, disciplin og evnen til at handle under pres er kvaliteter, der også efterspørges i erhvervslivet,” siger Rikke-Louise.

“Jeg har som linjeofficer gennemført den treårige officersgrunduddannelse (OGU) samt det etårige videreuddannelsestrin (VUT-I), som begge var meget operative og taktiske. Man lærer i høj grad at planlægge og overskue mange delelementer, at analysere og sætte struktur på tingene – at få noget uhåndgribeligt planlagt. Det er også det, der gør, at jeg kan sidde med de arbejdsområder, jeg gør, i det civile erhvervsliv,” fortæller hun.

Thomas har samme oplevelse: “En officersuddannelse lærer dig at få folk til at arbejde sammen og få det bedste ud af de ressourcer, du har. Min arbejdsgiver ser derfor positivt på, at jeg er aktiv reservist.”

Han nyder også godt af de opkvalificerende kurser i forbindelse med rollen som aktiv reservist:

“Jeg tager en kaptajnsuddannelse i efteråret 2025. Derudover er der alle de ledelsesmæssige ting, som bliver forbedret – projektplanlægning og den slags – som jeg kan drage nytte af i det civile,” forklarer han.

En afgørende faktor for Reserven er, at virksomhederne bakker op om medarbejdere, der tager uniformen på. Der er nemlig behov for forståelse og fleksibilitet, når en fuldtidsansat har brug for at få fri til tjeneste.

Her spiller InterForce en vigtig rolle som bindeled. Thomas Gaardbo mener, at det på sigt kan blive en tiltrækningskraft at vise sit InterForce-logo som virksomhed:

“Man kan ikke ignorere, hvad der foregår i verden. Ansvarlighed betyder, at man gerne støtter op. Når mange virksomheder er med i InterForce, kan det blive et konkurrenceparameter. Folk vælger måske endda InterForce-virksomheder, fordi man deler værdier,” siger Thomas.

Rikke-Louise har både som selvstændig og som medarbejder oplevet forståelse og støtte til rollen som reservist fra både kunder og chefer:

“Der er en særlig disciplin og pligtfølelse fra Forsvaret, som gør, at man leverer resultater på de tidspunkter, man siger, man gør. Vi får tingene gjort og opgaverne løst. Min oplevelse er, at virksomhederne tænker positivt, når de tænker på reserveofficerer,” fortæller Rikke, som også lægger vægt på samfundssindet i den forbindelse.

“Det giver ro at vide, at man kan gøre nytte, hvis der opstår en krise. Det er frivilligt arbejde, hvor man giver noget af sig selv. Arbejdet giver en stor tilfredsstillelse, som civilsamfundet har stor forståelse for,” tilføjer hun.

Erfaringerne fra Operation Fønix viser, at nøglen til fremtidens rekruttering ikke kun handler om at finde de rette folk – men også om at give dem de rette vilkår for at bidrage.

Med klare opgaver, en smidig indgang og et meningsfuldt formål kan Danmark mobilisere en bredere del af befolkningen til at stå klar, når situationen kræver det.

“Det skal være motiverende, ansøgningsproceduren skal være enkel, og opgaverne tydeligt kommunikeret. Så kan vi opbygge og vedligeholde en robust reservestyrke, der er klar, når Danmark har brug for den,” siger Lars Krull.

Læs også: Havne i front – InterForce