- By Anton Rask Hauge Steffensen

Poul Schmith / Kammeradvokaten modtager InterForce-skjoldet

InterForce-ambassadør Lars Kunov overrakte InterForce-skjoldet til Poul Schmith/Kammeradvokaten for deres støtte til dansk forsvar og beredskab.

Fra venstre: Partner og advokat Thomas Ilsøe Andersen, InterForce-ambassadør Lars Kunov og HR business partner Jenny Hohwü Elsner.

Med skjoldoverrækkelsen signalerer InterForce, at Poul Schmith/Kammeradvokaten bakker op om InterForces opgave med at skabe gode vilkår for, at medlemmer af Reservestyrken kan få fri til tjeneste i Forsvaret, Beredskabet, Hjemmeværnet eller Kystredningstjenesten.

Poul Schmith/Kammeradvokaten er et advokathus, der arbejder for et erhvervsliv i udvikling og et samfund i balance ved at udvikle nytænkende, langsigtede og juridisk bæredygtige løsninger. De tilbyder deres kunder specialiseret, juridisk rådgivning inden for højt regulerede og samfundskritiske sektorer på tværs af det offentlige og private erhvervsliv. Der stræbes efter at være dem, der giver kunderne den bedste juridiske rådgivning og oplevelse ved at være imødekommende, have forståelse for deres virkelighed og ikke mindst ved konstant at være i udvikling i forhold til fremtidige behov. Derudover har de I kraft af deres mangeårige rolle som kammeradvokat været statens foretrukne advokat. Derfor er vi særligt stolte af deres støtte til InterForce.

Opbakningen er vigtig og særdeles værdsat. Derfor blev Poul Schmith/Kammeradvokaten hædret med en overrækkelse af InterForce-skjoldet til HR Business partner, Jenny Hohwü Elsner og Partner og Advokat Tomas Ilsøe Andersen.

Tak for støtten!