- By Simon Staffeldt Schou

Forsvarschefen: »Vi skal have et større samarbejde med det civile arbejdsmarked om Danmarks sikkerhed«

Forsvarschefen for det danske forsvar, Flemming Lentfer.
Forsvarschef Flemming Lentfer

Invasionen af Ukraine tilbage i februar markerede starten på en ny verdensorden, som har været undervejs i et stykke tid.

Vi mødte chefen for de danske styrker, forsvarschef Flemming Lentfer, til en snak om, hvad den nye verdensorden betyder for dig og mig, vores samfund og for forholdet mellem Forsvaret og det civile arbejdsmarked. Og ikke mindst for Danmarks sikkerhed.

Hvordan ser verden ud, set fra din stol?

»Der var et verdensbillede før d. 24. februar og et efter. Den dato markerer en pilepæl, men de fleste kan nok se, at den ny verdensorden allerede var på vej før da. D. 24. februar var blot det strategiske chok, der fik de fleste til at vågne og se, at verden har forandret sig.

Den globalisering, vi alle siden Den kolde krigs ophør troede bare ville fortsætte og fortsætte, viste sig ikke at vare ved. Vi ser en form for afglobalisering nu, hvor den regelbaserede verdensorden er udfordret. Vi er desværre ved at vende tilbage til, at det er den stærkes magt, der tæller. Der stiller vi os op i den vestlige verden og siger, at sådan vil vi ikke have det. Vi vil gøre alt, vi kan, for at fastholde en regelbaseret verdensorden. Men vi står ved et vejskifte, vi skal til at se anderledes på verden.«

Hvad betyder det, helt konkret?

»At vi fx må til at kigge sikkerhedspolitisk på vores handel, både nationalt og internationalt. At bare det at få strøm hjemme i vores boliger bliver også en del af vores sikkerhedspolitik. Vi har taget disse ting for givet i mange år: at vi kunne få strøm, at vi kunne handle frit med verden. Der er verden en anden nu. Den er i opbrud, og der skal etableres en anden balance. Det må vi alle forholde os til, ikke kun os i Forsvaret. Vi skal til at kigge mere på samfundets samlede modstandskraft.«

Foto: Brian Djurslev

Hvilken rolle spiller Reservestyrken – altså Hjemmeværnet, vores reservepersonel, Beredskabsstyrelsen m.fl. – i den sammenhæng?

»Reserven spillede en meget stor rolle i Danmarks samlede forsvar indtil Den kolde krigs ophør. Derefter spillede reserven en meget mindre rolle. Nu har vi i høj grad brug for Reservestyrken igen. Derfor har vi også brug for et større samarbejde med det civile erhvervsliv. Det bliver et samarbejde, der indebærer, at man tager et samfundsansvar ved at frigive ens medarbejdere til tjeneste i Forsvaret i perioder i løbet af året. Jeg oplever heldigvis også, at der er flere og flere virksomheder, der faktisk gerne vil give deres medarbejdere fri til tjeneste i Forsvaret 10 eller 20 dage om året.«

Kan du mærke et skift i forsvarsviljen i forhold til tidligere?

»Ja, tydeligt. Virksomhederne kan også se en fordel for dem i at have medarbejdere på en form for deleordning. De kan se, at det også hjælper deres virksomhed at støtte op om Forsvaret og være med til at yde deres bidrag til Danmarks samlede sikkerhed.«

Hvordan kan sådan en deleordning eller samarbejde se ud?

»Mange virksomheder oplever perioder af året, hvor der ikke er så travlt hos dem. Der kan nogle af deres medarbejdere gå ind at gøre tjeneste hos os i Forsvaret. Det er både en gevinst for den enkelte medarbejder, for virksomhederne og for os. Det gælder både for håndværkere, kontormedarbejdere, akademikere og for dem i ledelseslagene. Og det gælder ikke kun for det private arbejdsmarked, det gælder også for ansatte i det offentlige.«

Ser du et mere forpligtende samarbejde mellem Forsvaret og det civile erhvervsliv i de kommende år?

»Ja, det gør jeg. Lige nu trækker vi kun på det samfundssind, som den enkelte virksomhed har. Vi spørger, om vi må få lov at låne deres medarbejdere nogle dage om året. Der skal vi hen et sted, hvor samarbejdet er mere forpligtende. Hvor vi kan tilbyde virksomhederne noget, de virkelig kan bruge og har gavn af. Og hvor vi til gengæld kan stille nogle krav om at kunne trække på nogle af deres medarbejdere i perioder af året. Vi kan fx bidrage med kompetenceudvikling af disse medarbejdere. Der skal være noget i det for alle parter. Både for medarbejderne, virksomhederne og for os. I Forsvaret har vi brug for en række civile kompetencer – faglærte og ufaglærte, juridiske, håndværksmæssige og sundhedsfaglige. Der kan jeg se et stort overlap mellem os og så en række private virksomheder og offentlige instanser.«

Der er lande, der er langt foran os mht. samarbejde mellem forsvarene og det civile, fx Storbritannien…

»Både englænderne og amerikanerne har et langt stærkere forhold mellem deres forsvar og deres civile sektor. Det er meget lettere at komme fra deres forsvar og over i det civile og den anden vej, end det er hos os. Hos os har tilgangen været meget mere lukket. Det skal ændres nu. Det er bl.a. det, vi arbejder for gennem Center for Reservestyrken og gennem InterForce, som er den gren af Forsvaret, der rækker ud mod det civile arbejdsmarked.«

InterForce arbejder for at bygge bro mellem Forsvaret og det civile arbejdsmarked, for Danmarks sikkerhed.
Foto: Simon Staffeldt Schou

Men Forsvaret skal også se nærmere på, hvad det er for nogle klare fordele, man kan tilbyde det civile arbejdsmarked for at opnå et mere forpligtende samarbejde?

»Ja, der har vi ikke fundet de vises sten endnu. Men det er noget, der i den grad bliver arbejdet på. Helt op på det højeste politiske niveau. Det er bl.a. noget, vi giver stor opmærksomhed i forhold til et nyt, kommende forsvarsforlig. Vi har simpelthen brug for flere hænder i Forsvaret, så vi sammen kan tage godt hånd om Danmarks samlede sikkerhed.«