- By Simon Staffeldt Schou

Hædring af Peter Vinther Christensen

Som den første dansker nogensinde modtog konsul og bestyrelsesformand Peter Vinther Christensen Forsvarets Fortjenstmedalje med egeløv i sølv.

På vegne af Forsvarschefen blev medaljen overrakt til Peter Vinther Christensen af Chefen for Hæren, brigadegeneral Gunner Arpe Nielsen, på InterForces årlige komitémøde. Mødet blev afholdt på Frederiksberg Slot d. 30. september.

Peter Vinther Christensens store engagement

Begrundelsen for tildelingen af fortjenstmedaljen var Peter Vinther Christensens store og flere årtier lange engagement i InterForce:

Peter Vinther Christensen var med til at etablere InterForce i 1999. Efterfølgende har han lagt et utrætteligt arbejde i at knytte tætte bånd mellem det civile erhvervsliv og Forsvaret.

Det har han primært gjort som formand for InterForce Region Midtjylland. Hans vedholdende arbejde har betydet, at mange i det private erhvervsliv har fået en langt større viden om ikke bare Forsvaret, men også om Reservestyrkens betydning, herunder Hjemmeværnet.

Hans arbejde har dermed været med til at danne grundlaget for den store opbakning til Forsvaret og Reservestyrken, vi oplever i disse år.

Medaljeoverrækkelsen markerede Peter Vinther Christensens fratrædelse som formand for InterForce Region Midtjylland efter lang og tro tjeneste.

Peter Vinther Christensens ordner, som også tæller Ridderkorset og Hjemmeværnets Fortjenstmedalje
Peter Vinther Christensens ordner, som også tæller Ridderkorset og Hjemmeværnets Fortjenstmedalje

Ud over Fortjenstmedaljen med egeløv i sølv har Peter Vinter Christensen tidligere modtaget Hjemmeværnets Fortjenstmedalje og Forsvarets medalje for Særlig Fortjenstfuld Indsats. Derudover er han Ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Her fra InterForce vil vi gerne sige en dybfølt tak til Peter Vinther Christensen for hans arbejde.

Stort tillykke med fortjenstmedaljen!