- By InterForce

InterForce er igen i felten

InterForce Region Syddanmark har genoptaget uddelingen af medlemsskjolde til støttevirksomhederne, og InterForce er generelt i gang med gradvis genåbning.

Allerede for et par uger siden genåbnede forsvaret dets fysiske kontorer vest for Storebælt og pr. mandag den 15. juni er det samme gældende for Sjælland, Hovedstaden og Bornholm. I InterForce Region Syddanmark er regionsambassadør, oberstløjtnant af reserven Flemming Bonavent gået i gang med at uddele medlemsskjolde og har således besøgt Wittenborg, kendt for bl.a. deres kaffeautomater, henholdvis Fyens Elteknik. Naturligvis iagttagende behørig afstand, med afsprittede hænder og med brug af nymodens coronahåndhilsen.

Både de regionale og det centrale InterForce-Sekretariat er nu kontorbemandede igen – men hjemmearbejdsperioden er blevet fuldt udnyttet: De regionale sekretariatsmedarbejdere har været i kontakt med flere hundreder virksomheder via telefon og dermed både fornyet relationen og ikke mindst opdateret kontaktinformationer mv.