- By Morten Fredslund

DIREKTØR TOG ORLOV FOR AT blive generalens stedfortræder

HedeDanmark A/S’ kunde- og udviklingschef trak i uniformen i et år, da Hærens skarpeste brigade stod og manglede en næstkommanderende.

 Af Morten Fredslund

Direktør i HedeDanmark A/S og oberstløjtnant af reserven, Michael Glud var i 11 måneder næstkommanderende i 1. Brigade.
Foto: Morten Fredslund

»På det operative plan trådte jeg bare ind og udfyldte rollen qua mine mange uddannelser og lange karriere som reserveofficer. Men i forhold til den daglige forvaltning, sagsbehandling og administration, som man kører i Forsvaret, stod jeg pludselig som den dumme i klassen. Det var meget interessant og lærerigt i en alder af 58 år.«

Det fortæller Michael Glud, efter han i 11 måneder har været ansat som næstkommanderende i 1. Brigade, der kaldes ”Hærens Knytnæve”, og i dag tæller 3.000 soldater.

Michael Glud har været reserveofficer siden 1980 og har i dag rang af oberstløjtnant af reserven. Til næste år har han 25-års jubilæum i HedeDanmark, hvor han tidligere har været divisionsdirektør og siden 2012 har været kunde- og udviklingschef i koncernens skovbrugsdivision.

»Da brigadegeneral Henrik Lyhne første gang spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at blive hans næstkommanderende, var jeg ret skeptisk. For umiddelbart havde jeg ikke lyst til at skifte mit gode, faste job i HedeDanmark ud med en stilling i Hæren, hvor man jo pensioneres som 60-årig. Så jeg sagde pænt nej tak, selv om jobtilbuddet lød fristende,« siger Michael Glud.

Satte navn på opgaver

Det var da brigadens daværende næstkommanderende blev udstationeret i Estland, at der pludselig opstod et hul på den øverste hylde i brigadens stab. Som næstkommanderende skal man kunne overtage den skarpe, operative ledelse og føring af brigaden, hvis brigadechefen får forfald.

»Brigadechefen vendte tilbage efter et par måneder og spurgte, hvordan det ville se ud, hvis stillingen blev tidsbegrænset til et års tid. Og så var sagen jo en anden. Det skulle dog klappes af i både Hæren, i min familie og ikke mindst hos min arbejdsgiver,« siger Michael Glud.

Inden han bankede på døren til hjørnekontoret, lavede han en plan med en oversigt over alle kommende opgaver, med navn på, hvem der skulle klare hvad i hans fravær, og hvilke projekter, der kunne udskydes et år til, at Michael ville være retur igen.

»Jeg fortalte min chef, at det ville være både udfordrende og spændende at prøve noget nyt i et år. Og at jeg var overbevist om, at HedeDanmark ville opleve at få en medarbejder tilbage, der har fået masser af ny inspiration og ny energi af at have prøvet noget helt andet i et år. Og så viste jeg ham planen for, hvordan det skulle fungere i det år, jeg ville være væk, og sagde: Det er jo ikke mig, der bestemmer, hvordan I vil gøre, når jeg ikke er her, men her har jeg et forslag til, hvordan I kan håndtere det,« fortæller Michael Glud.

En vigtig brigade – en vigtig samfundsopgave

Han stillede også en betingelse op om, at hvis han fik ja, så skulle der også være en garanti for, at han kunne vende tilbage til samme position efterfølgende.

»Den garanti fik jeg. Og min direktør lænede sig ind over bordet: Den der nye brigade, den er vel vigtig – er den ikke? Jo. Jame,n så skal vi da også kunne det her. Det er jo en samfundsopgave at få den brigade til at fungere,« husker Michael Glud.

Det seneste forsvarsforlig dikterer opbygningen af 1. Brigade i en ny og mere slagkraftig udgave, som Hærens spydspids, der kan stilles til rådighed for NATO med kort varsel. Opbygningen er i fuld gang og skal være gennemført i 2023. Til den tid vil brigaden bestå af 4.000 soldater, hvoraf op til 1.000 hentes fra Reservestyrken. Brigaden har alle hærens våbenarter i sig og skal kunne deployeres og kæmpe selvstændigt over en længere periode. I sin nye form skal 1. Brigade på anmodning fra FN eller NATO selvstændigt kunne gennemføre Artikel 5-operationer – det vil sige alle deciderede offensive og defensive kamp-
opgaver.

Brigadens næstkommanderende bliver typisk brugt i de udadvendte funktioner som kontakt til de lokale myndigheder og politiet, samtaler med lokale borgmestre, få reddet ting ud for at få skabt de rigtige rammer om faciliteter, mens chefen kan koncentrere sig om det operative. Men hvis chefen får forfald, skal næstkommanderende overtage, så der var tale om en skarp, operativ funktion. Men det skræmte ikke Michael Glud.

Ud af de trygge rammer

»Jeg har løbende taget alle de uddannelser og kurser, som man tidligere tilbød reserveofficerer. Desuden har jeg været tilknyttet 1. Brigade siden 2006 og har altid haft operative stillinger – blandt andet som vagtchef i operationscentret, som også var den stilling, jeg havde, da jeg valgte at blive udsendt til Afghanistan i tre måneder i 2009. Så jeg har hele tiden følt mig godt klædt på til den operative opgave som næstkommanderende,« siger Michael Glud og tilføjer:

»Men det kneb mere med forvaltningsdelen. Jeg havde jo ikke netværket, som andre, og kendte ikke arbejdsgangene og procedurerne. Så her var jeg svært udfordret, og det tog mig tre måneder at sætte mig ordentligt ind i, hvordan det her fungerer,« siger Michael Glud, der fungerede som næstkommanderende i 1. Brigade fra februar til december sidste år.

»Personligt var det en fantastisk stor oplevelse. Især fordi jeg i HedeDanmark var en af de allermest erfarne. Jeg vidste jo stort set alt, og var der nogen, der kom i tvivl om noget, kom de og spurgte mig. Men nu vendte situationen sig lige pludselig til, at det var mig, der ikke vidste en dyt om noget. Og det var faktisk en ret sund øvelse at blive taget ud af sine trygge rammer og placeret et sted, hvor jeg intet anede om forvaltning og sagsbehandling og derfor måtte spørge og prøve mig frem i en lang periode,« siger Michael Glud.

Også godt for firmaet

Han er nu vendt tilbage til sin tidligere funktion som chef for 1. Brigades reservepersonel og leder af en sektion med forbindelsesofficerer. Og jobbet som kunde- og udviklingschef stod som aftalt klar, da han vendte tilbage til HedeDanmark ved årsskiftet.

»Nogle var overraskede over at se mig komme tilbage. De ved godt, at mit hjerte også banker for opgaven som soldat, så de troede, at jeg blev i Forsvaret. Men der lå jo en klar aftale med både Forsvaret og min arbejdsplads. Og nu er jeg vendt tilbage med helt ny energi. Det har været sundt at stå udenfor og kigge ind – man får et helt andet kritisk øje og ideer til, hvordan man kan løse opgaverne på en anden måde,« siger Michael Glud, og tilføjer:

»I HedeDanmark har man en grundlæggende holdning til, at det her, det skal vi kunne. Og man har et samfundsansvar. Men det handler også om ens egen tilgang. Jeg føler mig godt tilpas i uniform og godt tilpas i Hæren, og jeg har over for min virksomhed aldrig nogensinde efterladt tvivl om, at det her, det vil jeg tre-fire uger om året. Til gengæld har jeg været på meget få kurser og efteruddannelse i den civile verden.Det militære giver mig energi, det giver mig brændstof og ny inspiration, som virksomheden også høster af. Det er en god idé for alle parter, og jeg synes godt man kan være lidt modig og pågående og sige til ens chef: Jeg gør det her, men jeg gør det også, fordi det er godt for firmaet. Og ja, du skal undvære mig en uge, men du får mere af mig tilbage igen.«

Denne artikel blev første gang bragt i InterForce News 2019/3