- By Simon Staffeldt Schou

Dantryk fik besøg af InterForce-ambassadør

Af ambassadør Lars Raae.

Hvis man sammenligner befolkningstallet med, hvor mange virksomheder der er medlem af InterForce i Thy, er medlemstallet voldsomt stort – sandsynligvis den egn af Danmark med relativt set flest medlemmer.

En af disse er den på fjerde generation familieejede virksomhed Dantryk i Hurup.

Skjoldoverrækkelse. Foto: privat.

Dantryk blev grundlagt i 1909, og de første mange år var trykkeriet og avisen de vigtigste dele af virksomheden.
Avisen, der senere kom til at hedde Thylands Avis, blev en vigtig del af forretningen.

I 2001 blev Thylands Avis overtaget af De Bergske Blade, og efterfølgende har Dantryk A/S overtaget en lang række virksomheder inden for branchen.

Dags dato tilbyder Dantryk A/S alle slags tryksager – lige fra visitkort til brochurer og bøger med mere.
Virksomheden beskæftiger 22 medarbejdere i Hurup, 8 medarbejdere i Randers og 7 medarbejdere i Fredericia.

Dantryk A/S drives af søskendeparret Dorte Eriksen og Peter Andersen

Sidstnævnte forrettede værnepligt ved Jydske Dragonregiment (JDR) ved MOTINF, dvs. motoriseret infanteri.
Før i tiden sagde man drillende til den slags hårdføre soldater, at “de blev kørt ud, men altid gik hjem”. Det kan man måske smile af i dag. Men uden MOTINF ville Hæren ikke virke optimalt.

Dantryk har været medlem af InterForce i mange år.

Som tak for det mangeårige medlemskab overrakte InterForce-ambassadør Lars Raae et InterForce-skjold samt en takkeskrivelse fra generalmajor Finn Winkler.

Tak for jeres støtte til værnet om Danmark og vores lands værdier