Bornholm i frontlinjen

Bornholm er kommet i frontlinjen efter Ruslands invasion af Ukraine og sprængningen af gasledninger bare 70 km fra Dueodde. Det Bornholmske Hjemmeværns opgaver har ændret sig drastisk og er steget i antal. Og snart får de bornholmske InterForce-virksomheder tilbudt mere indsigt i de nye opgaver.

“Det er meget vigtigt, at virksomhederne har viden om de aktiviteter, som deres medarbejdere deltager i og får fri til, når de trækker i uniform. De militære aktiviteter kommer til at fortsætte i lang tid herovre, og derfor skal vi også tilbyde InterForce-virksomhederne reel indsigt i dem. Det er ikke længere nok med blot et foredrag.”

Det siger InterForce Bornholms nytiltrådte formand, Peter Lund Olsen, der er ejer og direktør i Knudsker El.

Han tiltrådte sit nye tillidshverv i marts, og han er ikke i tvivl om, at Ruslands invasion af Ukraine har skærpet det bornholmske erhvervslivs interesse for Forsvaret og Hjemmeværnets aktiviteter på øen. Særligt har sprængningerne af gasforsyningsledningerne Nord Stream 1 og 2 bragt situationens alvor meget tæt på.

“Selv om Ukraine jo blot er lidt længere østpå, er det både mentalt og fysisk stadig et stykke herfra. Men da den her gasledning bliver sprunget i luften, da kunne jeg personligt mærke, at NU kom det altså meget tæt på. Det var jo lige før, man kunne køre ned på sydøen og se resultatet af en militær aktion. Det er meget tankevækkende og meget ubehageligt. Oveni kom så al den efterfølgende aktivitet med F-16-fly i luften og flådeaktivitet omkring øen de seneste mange måneder. Det har været en øjenåbner. Vi hører næsten dagligt F-16-fly i luften over øen. Det er helt nyt og samtidig også uhyggeligt. For vi ved, at så er de oppe og afvise igen med skarpe våben på flyet,” siger Peter Lund Olsen og tilføjer:

“De militære aktiviteter prikker en i mellemgulvet og gør os opmærksom på, at det faktisk ikke er så langt væk.”

Peter Lund Olsen fik Knudsker EL med i Interforce for mere end 10 år siden. Via deltagelse i en lang række InterForce-aktiviteter har han fået større forståelse for Forsvaret samt dets behov og udfordringer.

“For 10-15 år siden anså mange Hjemmeværnet for at være en slags ‘Spejder for voksne’, som det i perioder kunne være svært at tage alvorligt. Nu er det gået op for de fleste, at Hjemmeværnet og soldater i Reserven er noget, vi i høj grad har behov for i relation til vores sikkerhed. Og når der er behov for The Reserve Force, så er der selvfølgelig også behov for, at de mennesker, der er involveret i Reservestyrken, får noget velvillighed fra deres arbejdsgivere – ellers du’r det jo ikke,” siger Peter Lund Olsen.

Han ser gerne flere virksomheder i den bornholmske gren af InterForce. Dog ønsker han ikke at sætte et tal eller en procentsats på.

“Jeg tænker, at jeg via mit netværk kan levere en indsats, så kendskabet til InterForce bliver fremmet generelt. Men er 400 medlemsvirksomheder et mål i sig selv? Jeg vil hellere måle på, om de folk herovre, som er involveret i Reservestyrken, får den frihed, der er nødvendig, for at de kan udøve deres opgaver. Det, tænker jeg, er vigtigere end et bestemt antal,” tilføjer Peter Lund Olsen.

Det er Bornholms garnisonskommandant og chef for Det Bornholmske Hjemmeværn, oberstløjtnant Ulrik Skytte, der som militær koordinator udgør den anden halvdel af ledelsen i InterForces østligste region.

Det Bornholmske Hjemmeværn holder til på Almegårds Kaserne i Rønne og har tilknyttet godt 700 frivillige hjemmeværnssoldater. Heraf er knap 300 aktive, mens godt 400 indgår i en reserve med lempeligere krav. Kasernen huser desuden Gardehusarregimentets III Opklaringsbataljon, som iflg. planen får tilknyttet yderligere 125 soldater i 2025.

“Kasernen skal udbygges, og netop nu er man i gang med bygningen af tre standardgarager til samlet 240 mio. kr. En lokal entreprenør har vundet udbuddet. Så det, at vi står i en ny sikkerhedssituation, gør jo også, at der falder noget af til øens lokale erhvervsliv,” tilføjer Ulrik Skytte.

“Opgaverne for Hjemmeværnet på Bornholm har fuldstændigt ændret karakter. Antallet af øvelser og indsættelser er mangedobbelt, og vi har operative indsættelser i ét væk. Da jeg tiltrådte for et par år siden, stod der ikke hjemmeværnssoldater med skarpladte våben rundt omkring på øen. Men nu opretter vi hyppigt et Midlertidig Militært Område, hvor hjemmeværnssoldaterne står med skarpladte våben, og deres indsats er blevet meget konkret og meget virkelig. Men det gør også, at hjemmeværnssoldaterne kan se, at der rent faktisk er brug for dem til skarpe opgaver lige nu og her,” siger Ulrik Skytte.

På Bornholm er ca. to procent af indbyggerne medlem af Hjemmeværnet. Men med udgangspunkt i den sikkerhedspolitiske situation ser Ulrik Skytte gerne, at antallet af bornholmske hjemmeværnssoldater øges med 100 frivillige. Det anser han for sandsynligt inden for få år.

Han fortæller, at Det Bornholmske Hjemmeværn på bagkant af Ukraine-krisen bl.a. har udført bevogtning med skarpladte våben af radarstationer og F-16-fly i månedsvis. Derudover er sikkerhedsbevidstheden blandt virksomheder og borgere på Bornholm steget markant.

“Samtidig er der en speciel ø-mentalitet på Bornholm. Vi ligger ude midt i Østersøen, halvejs til Kaliningrad. Så her er konflikten mod øst meget mere konkret, end det måske opleves andre steder. Den øgede sikkerhedsbevidsthed udmønter sig bl.a. i, at rigtig mange ønsker at gøre noget aktivt for fællesskabet. Der kommer simpelthen folk og banker på og siger, at de gerne vil være medlem af Hjemmeværnet. Og blandt både offentlige og private virksomheder oplever vi en velvillighed og en åbenhed for bl.a. at give hjemmeværnssoldater og reservister fri med løn i arbejdstiden til tjeneste i både Hjemmeværnet og det øvrige Forsvar,” siger Ulrik Skytte.

Ligesom den nytiltrådte civile formand, Peter Lund Olsen, mener han, at det er vigtigt, at InterForce-virksomhederne får indblik i de opgaver, som Hjemmeværnet løser på øen.

“Derfor prøver vi også at invitere virksomhederne tættere ind i fællesskabet. F.eks. ved at invitere dem ud at opleve vores indsats, så de kan se, hvordan afvisningsberedskabet virker. Vi forsøger at tilbyde støttevirksomhederne noget meget konkret og specifikt i forhold til Bornholm. På den måde kan de se, hvad pokker deres medarbejdere laver, når de har fået fri fra arbejde for at støtte Hjemmeværnet eller Forsvaret.”

“For vi tror på, at medarbejdere, der er tilknyttet Reservestyrken, rent faktisk får kompetencer med sig tilbage til virksomheden. Så vi prøver også at række ud og vil gerne vise, hvordan det konkret udmøntes. Mange medarbejdere er jo stolte af det, de bidrager med til Hjemmeværnet, samtidig med at de også giver noget til virksomheden,” siger Ulrik Skytte.

InterForce Bornholm vil desuden invitere medlemmerne ud i virksomhederne og vise, hvor bl.a. de frivillige fra Hjemmeværnet arbejder.

Hos Knudsker EL har Peter Lund Olsen gennem tiden haft flere ansatte, som enten har været medlem af Hjemmeværnet eller en del af reserven.

“Medarbejdernes tilknytning til Reservestyrken kan sidestilles med en fritidsaktivitet, som de brænder for. Ved at give dem den nødvendige frihed kan virksomheden please medarbejderen i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft,” siger Peter Lund Poulsen og tilføjer:

“Nogle firmaer sætter en cola-automat og et bordtennisbord op, som medarbejderne kan hygge sig med, når de har pause. Men som en del af de ansættelsesgoder, der bliver brugt til at holde på folk, kan man i stedet sige, at i det her firma giver vi dig fri til at tage på Hjemmeværnsøvelse eller deltage i aktiviteter i Forsvaret som soldat i reserven. For hvis vi skal have en brugbar Reservestyrke, så er erhvervslivet simpelthen nødt til at være fleksible og være velvillige, når der kommer en og spørger om fri i en uge, fordi han skal deltage i aktiviteter med Hjemmeværnet eller Forsvaret. Den fortælling er blevet lettere at servere nu – selv om det er på en trist baggrund,” siger Peter Lund Olsen, der som formand har afløst direktør i Victor Vask, Kenn Kjellberg.

Læs også: Why support InterForce?