- By InterForce

Når forskning og erhverv mødes skaber vi stærkere løsninger

Tekst: Per Bøch Andersen

På Aarhus Havn samlede vi forskere og erhvervsledere til en dag præget af indsigt, dialog og nye perspektiver.

Som bindeled mellem det civile erhvervsliv og Forsvaret er det en central opgave for InterForce at skabe rum for netop denne type møder. Dagen viste med al tydelighed, hvor stort potentiale der ligger i at bringe forskningens analytiske styrke sammen med erhvervslivets operationelle erfaring.

Samtidig satte dialogerne fokus på noget endnu større: hvordan samarbejde på tværs af sektorer bidrager til et stærkere totalforsvar og en øget samfundsrobusthed.

Det er netop i sådanne møder, at relationer styrkes, forståelsen for hinandens virkelighed udbygges, og vi sammen bliver bedre rustet til at håndtere komplekse udfordringer i en stadig mere uforudsigelig verden.


Erfaringsudvekslingen var både åben, konkret og værdiskabende. Faktisk så værdifuld, at flere deltagere gav udtryk for, at dagen gerne måtte have varet længere.

Det understreger behovet for flere fora, hvor forskning, erhvervsliv og samfundsberedskab mødes, og hvor vi i fællesskab udvikler løsninger, der rækker ud over den enkelte organisation.

Tak til alle deltagere for engagementet, perspektiverne og viljen til aktivt at bidrage til et stærkere fælles fundament.