- By Simon Staffeldt Schou

Skjoldoverrækkelser og oplæg i Brabrand

Stærkt fremmøde og stærkt samarbejde i Brabrand.

Torsdag den 19. februar markerede vi endnu en vigtig milepæl i InterForce Midtjylland med et skjoldoverrækkelsesarrangement – et arrangement, der sætter fokus på det tætte og nødvendige samarbejde mellem Forsvaret og erhvervslivet.

Aftenen bød på veloplagte indlæg og gode dialoger, ikke mindst fra Oberst Peter Fausing, der leverede et særdeles skarpt og aktuelt oplæg om sikkerhedssituationen i Danmark. Et oplæg, der understregede, hvorfor stærke partnerskaber mellem Forsvaret og de civile virksomheder er vigtigere end nogensinde.

Det er en stor fornøjelse at anerkende de virksomheder, der med deres medlemskab viser vilje til at støtte op om forsvarets medarbejdere og reserver. Skjoldene er mere end en symbolsk gestus – de viser en reel forståelse for det fælles ansvar, vi alle har for robusthed, beredskab og samfundssikkerhed.

Tak til alle fremmødte for engagerede samtaler, nye perspektiver og for at styrke det fællesskab, InterForce bygger på.

Vi glæder os allerede til de kommende aktiviteter og samarbejder.