Unge i uniform

Rekordmange unge melder sig til Hjemmeværnet og beredskabet. Det styrker både fællesskabet, Danmarks sikkerhed – og deres arbejdspladser. Fremtidens arbejdspladser forventes i stigende grad at støtte og tilpasse sig denne frivillige indsats.

Den sikkerhedspolitiske situation i verden har sat sine spor. Krigen i Ukraine, øgede spændinger i Europa og et styrket fokus på Danmarks beredskab har fået historisk mange danskere til at melde sig til Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Blandt dem er rigtig mange unge.
 
Men hvad driver de unge – og hvordan bakker virksomhederne op om deres engagement? Vi har mødt to frivillige, der bærer uniform i fritiden, og en leder, der ser de unges bidrag i praksis.

Både Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen melder, at det ikke længere blot er en ældre generation af frivillige, der stiller op til tjeneste. Den yngre generation melder sig i stigende grad år for år. Det vidner om en ny bølge af samfundsengagement, ofte drevet af ønsket om mening og fællesskab – og i mindre grad af økonomisk motivation.
 
De senere år har mange unge mennesker meldt sig til at bevogte havne, dirigere trafik, overvåge danske farvande, deltage i redningsarbejde og meget mere i Hjemmeværnet og beredskabet. Det er unge med forskellige baggrunde og uddannelser, som ønsker at gøre en forskel i deres lokalsamfund – og i det større nationale beredskab.

En af dem, der har valgt at lægge mange timer i at tjene samfundet via Hjemmeværnet, er 27-årige Tobias Berg Nielsen. Til daglig arbejder han som projektleder hos Nordic Rentals, Skandinaviens største privatejede tekniske partner inden for totalproduktioner til events, koncerter og tv.
 
Når han ikke orkestrerer lyd, lys og store scener, er han aktiv i Marinehjemmeværnets specialister i havnebevogtning og maritim eskorte: Flotille 125 Maritime Force Protection med base i Fredericia. 
Sidste år brugte Tobias omkring 1.000 timer på at sikre især Esbjerg Havn i forbindelse med værtsnationsopgaver.

“Jeg meldte mig ind i 2023, efter krigen i Ukraine brød ud. Jeg er typen, der gerne vil hjælpe og bidrage – og det gør man jo ikke ved bare at sidde og se med i medierne. Flotille 125 kørte en kampagne i Fredericia, og det fangede min interesse,” fortæller han.
 
Tobias havde længe søgt et fællesskab, der kunne passe til hans arbejdsliv i eventbranchen, som er meget sæsonbetonet.
 
“Holdsport og foreningsliv har ofte faste ugentlige mødetider, hvilket ikke passede med min karriere,” forklarer han.
 
I sommerhalvåret arbejder Tobias med koncerter og festivaler, mens vinterhalvåret giver bedre mulighed for at tage ud på opgaver for Marinehjemmeværnet.
 
Her bidrager han primært til bevogtningen af havneområder, når alliancepartnere ankommer til Esbjerg Havn. Opgaven involverer hver gang omkring 60 frivillige hjemmeværnsfolk, der hjælper med modtagelse og afskibning.
 
“Det gør mig glad, fordi jeg laver noget, jeg også synes er sjovt. Jeg kan godt lide at være social, og det er fedt at møde nye mennesker og skabe relationer. Derudover er det kompetencegivende at komme på kurser og opgaver, hvor man kan mærke og se, at man virkelig gør en forskel,” siger Tobias.

44-årige Jacob Ølholm bemærker også den positive energi fra de mange frivillige unge i uniform. Han er flotillechef og leder af Task Force Blå – en samling af enheder fra Marinehjemmeværnet og Søværnets Dykkertjeneste.

“De unge kommer med velovervejede beslutninger. De ønsker at bruge tid på det, og de ved, hvad der kræves. Det er tydeligt, at de har sat sig ind i opgaverne og ønsker at bidrage. De ved godt, at det er tidskrævende, men de er parate til det,” fortæller Jacob, som selv bruger omkring 2.000 frivillige timer om året i Hjemmeværnet.
 
“Det skaber en god blanding af erfaring og ungdommelig energi, der styrker fællesskabet og motivationen til at bidrage,” tilføjer han.

På den anden side af bæltet, i København, oplever man tilsvarende stor interesse for Hjemmeværnet. 28-årige Vincent Adam Bonde Boysen er hjemmeværnsfrivillig i Infanterikompagni København. Krigen i Ukraine var også for ham en afgørende faktor for at melde sig ind.
 
“Jeg var færdig med min værnepligt og havde stadig en interesse for den militære verden. Samtidig havde jeg karrieremål, så Hjemmeværnet blev en god mulighed for at kombinere begge verdener,” fortæller Vincent, der – ligesom Tobias – nyder det sociale fællesskab.
 
“Det er et sted med stærkt sammenhold. Det kan være fysisk og mentalt udfordrende, og man får mulighed for at arbejde med sig selv,” siger han.

”Den frivillige tjeneste udvikler vores lederskab, samarbejdsevner og problemløsning – egenskaber, der også styrker virksomhedens kernekompetencer.” – Vincent Adam Bonde Boysen, Netcompany

Til daglig er Vincent it-konsulent hos Netcompany. Arbejdet er kontorbaseret, og det kan derfor være et tiltrængt afbræk at bruge både krop og hjerne på en anderledes måde.
 
“Det er næsten meditativt at skifte omgivelser i en periode. Det handler om personlig udvikling og fællesskab, og det giver også en identitet at være i uniform,” forklarer Vincent.

For både Vincent og Tobias handler det om mere end blot at være frivillig – det er en kilde til personlig og professionel udvikling.
 
“Det er kompetencegivende på mange måder. Som projektleder øver jeg både ledelse og logistik, som jeg kan bruge i begge roller,” fortæller Tobias, mens Vincent fremhæver den praktiske og mentale læring fra Hjemmeværnets kurser.
 
“Strukturen i befalinger sikrer, at opgaver overleveres korrekt hver gang. Det er værdifuldt i erhvervslivet. Samtidig bliver man klogere på sig selv, bryder mentale grænser og bliver bedre til at lede,” siger Vincent.
 
Netcompany bakker op om de ansattes engagement og giver fem betalte fridage til militærtjeneste om året. Vincent understreger, at Hjemmeværnet også er en værdifuld erfaring til CV’et: “Det giver både personlig stolthed og faglig udvikling.”

Jacob Ølholm bemærker også, at de unge bringer nye perspektiver og stiller spørgsmål, der får de ældre til at genoverveje gamle vaner.
 
“De unge er proaktive og motiverede. De vil gerne udvikle sig inden for ledelse og samarbejde. Opgaverne er synlige og håndgribelige. Det appellerer til mange, som ellers arbejder meget digitalt. Det føles godt at kunne se sin indsats gøre en konkret forskel,” forklarer han.

I takt med, at flere unge trækker i uniformen og engagerer sig frivilligt i Hjemmeværnet, beredskabet og andre samfundsopgaver, oplever mange virksomheder også en ny dimension af medarbejdernes motivation og kompetencer. Fremtidens arbejdspladser forventes i stigende grad at støtte og tilpasse sig denne frivillige indsats.
 
“Virksomheden ser det som en win-win-situation, når vi medarbejdere bruger tid på frivilligt arbejde. For det udvikler vores lederskab, samarbejdsevner og problemløsning – egenskaber, der også styrker virksomhedens kernekompetencer,” forklarer Vincent, der kan have brug for fleksibilitet i forbindelse med øvelser og opgaver.
 
Den fleksibilitet får han hos Netcompany, der er støttevirksomhed hos InterForce og dermed understøtter en god balance mellem arbejde og frivilligt engagement.

Den øgede interesse for Hjemmeværnet og beredskabet skyldes ikke kun det forværrede trusselsbillede. Hjemmeværnets styrkede omdømme i befolkningen, øget synlighed omkring vigtige opgaver som værtsnationsopgaver og mediernes positive fremstilling af soldaternes kompetencer spiller også en rolle.

“Folk er mere bevidste om vigtigheden af vores arbejde. Jeg oplever en stolthed i at fortælle om vores opgaver, når jeg har været afsted på øvelser,” siger Tobias, som suppleres af Vincent:
 
“For mig føles det lidt som en pligt, fordi man gerne vil bidrage i den situation, samfundet står i. Og så er det også en mulighed for personlig udvikling. Det er givende at møde mennesker fra alle samfundslag og gøre noget konkret for fællesskabet.”

Flere unge i Hjemmeværnet
Alder                  2023                    2024                    Stigning
Under 20           82                        90                        +10 %
20–24 år           318                      374                      +18 %
25–29 år           179                      228                      +27 %
30–34 år           101                      142                      +41 %
35–39 år           89                        115                      +29 %

Er man 18 år, fysisk egnet og uden plettet straffeattest, kan man blive hjemmeværnsfrivillig. Man skal gennemføre en lovpligtig grunduddannelse inden for tre år og yde mindst 24 timers tjeneste årligt for at forblive aktiv. Der er ca. 14.000 aktive hjemmeværnsfrivillige.

Der er i alt ca. 3.000 frivillige i det samlede redningsberedskab i Danmark. De frivillige arbejder med specialer som katastrofemedicin, brand, redning, kommunikation og logistik. De deltager i mere end en fjerdedel af Beredskabsstyrelsens indsatser

Læs også: Arktisk Basisuddannelse – et år efter