Arktisk Basisuddannelse – et år efter

Det er lidt over et år siden, de første unge grønlændere tog uniform og støvler på for at begynde på første hold af Arktisk Basisuddannelse (ABU). Uddannelsen var ikke kun ny for eleverne. Den var også ny for Forsvaret, som ikke tidligere har drevet uddannelse i Grønland.

Der var derfor mange ubekendte, da 22 håbefulde unge elever mødte op i Kangerlussuaq i maj 2024. Dengang talte InterForce-Magasinet med chefen for Arktisk Basisuddannelse, kaptajn Simon Kokfelt, om den nye uddannelse. Nu er det tid til at gøre status over, hvordan det er gået med det første hold.

”Nogen siger, at den første pandekage aldrig bliver god. Men jeg synes faktisk, at vi i fællesskab formåede at lave en pandekage – altså et hold 1 – hvor vi lykkedes rigtig langt hen ad vejen, selvom det var nyt for både eleverne og for os,” fortæller han.

Arktisk Basisuddannelse er en forsvars- og beredskabsuddannelse, der skal give grønlandske unge flere muligheder og samtidig øge robustheden i samfundet.

Uddannelsen består af seks måneders basisforløb. Herefter kan eleverne vælge et yderligere seks måneder langt perspektiveringsforløb. Her skal de gøre brug af de kompetencer, de har tilegnet sig i løbet af den første periode på en civil arbejdsplads.

Ud af de 22 elever, der begyndte, har 19 gennemført de første seks måneder, og 14 har efterfølgende også gennemført perspektiveringsforløbet. Flere har fået job som bådførere i turisterhvervet, nogle er blevet reservebetjente i grønlandske byer, en elev er begyndt på Politiskolen, og et par elever har fortsat deres uddannelse i Forsvaret i Danmark.

”Derudover har vi elever, som er blevet bekræftet i, at de vil ud at arbejde – om det så er på en trawler eller i andre sammenhænge – eller tage en civil videreuddannelse. Jeg kan ikke gøre rede for, hvor alle er henne. Men de fleste havde en plan, da de forlod os, og nu er det deres opgave at føre den ud i livet. Jeg har stor tiltro til, at deres planer også bliver til noget,” fortæller Simon Kokfelt.

Forsvaret modtog de første elever med en vis spænding. For der var en række ubesvarede spørgsmål vedrørende det at drive uddannelse i Grønland – blandt andet sproget. På basisuddannelsen er der nemlig ikke noget sprogkrav.

Det betød, at nogle elever ikke kunne dansk, mens andre ikke kunne grønlandsk. Den udfordring er ikke helt så stor på hold 2, som begyndte i maj 2025. Her taler de fleste af de 30 nye elever grønlandsk. Alligevel har Arktisk Basisuddannelse taget sine forholdsregler.

”For at gøre os selv lidt mere robuste har vi ansat to tidligere elever som stabshjælpere. Deres primære opgave er at oversætte i undervisningen. Men sekundært har de jo også lige været igennem uddannelsen selv. Derfor kan de hjælpe de nye elever med perspektiver på, hvordan det er at være på uddannelsen, og måske også fungere som rollemodeller,” fortæller Simon Kokfelt.

Sociale faktorer var endnu et område, Forsvaret var opmærksom på kunne få betydning. Ingen vidste, hvor stor indflydelse de ville få. De erfaringer, man har høstet, kommer nu hold 2 til gavn.

”Det at stille krav til unge mennesker er sundt. Faktisk er det med til at gøre de unge stærkere.” – kaptajn Simon Kokfelt, chef for Arktisk Basisuddannelse.

”Der er ingen tvivl om, at nogle af eleverne kom fra et sted, hvor der ikke var så stor naturlighed for at tale om de udfordringer, man har haft tidligere. Hold 1 bekræftede os i, at vi var et sted med faste, men trygge rammer, hvor eleverne kunne være åbne om det, der er svært – også ved siden af tjenesten.

Frem mod hold 2 har vi derfor skullet finde en balancegang mellem at være en uddannelse, der kan rumme elever fra forskellige samfundslag med forskellige personlige udfordringer, og samtidig være en uddannelsesinstitution, som uddanner til situationer, hvor vi ikke kan gå på kompromis.

I nogle få tilfælde har vi været nødt til at sige, at vi desværre ikke er uddannet på et tilstrækkeligt højt niveau inden for socialområdet til at kunne tage opgaven. Der er vi afhængige af, at der – ligesom i Danmark – er et system omkring os, som kan bistå,” fortæller Simon Kokfelt.

”Grønlands enorme geografi betyder, at mange af eleverne er meget langt hjemmefra og ikke bare kan tage hjem på weekend. Eleverne på hold 1 har overvejende klaret savnet godt,” fortæller Simon Kokfelt.

For at give eleverne på hold 2 et lille hjem væk hjemmefra har KFUM-Soldaterhjem oprettet et pop-up-soldaterhjem i Kangerlussuaq. Her kan eleverne tale frit med de ansatte. Og selvom nogle giver udtryk for, at de savner deres familier, er ingen stoppet på grund af hjemve – heller ikke selvom de har været væk i to en halv måned.

”Man bliver fortalt, at hjemve er en stor ting i Grønland og fylder ekstremt meget. Men jeg tror faktisk, at hvis man vender den om og siger til en dansk menig, at nu begynder du på værnepligten, og de næste to en halv måned kommer du ikke hjem, så ville det nok være sværere. I Danmark er man vant til at være så forbundet, fordi infrastrukturen tillader det. De unge heroppe skal kunne kapere noget andet. Selvfølgelig savner de deres familie og pårørende, men jeg er blevet positivt overrasket over, at de fleste faktisk kan være i det afsavn – også i relativt lang tid,” fortæller han.

I løbet af uddannelsens første tid er Grønland kommet i internationalt søgelys. Ikke mindst på grund af bombastiske udmeldinger fra USA’s præsident er Grønland blevet en vigtig brik i stormagternes sikkerhedspolitiske spil. Det har dog ikke påvirket uddannelsen i negativ retning.

”Det kunne ikke være mere fjernt. Som privatperson går man ikke og er bekymret for, at der pludselig hænger en anden nations flag i flagstangen. Det, der har fyldt mest, er det øgede fokus på at være militært til stede i Grønland, som vi også har bidraget til her i løbet af juni,” fortæller Simon Kokfelt.

Den øgede tilstedeværelse af danske soldater har givet eleverne mulighed for at træne med enheder fra Danmark, som normalt ikke opholder sig i Grønland.

”Jeg er taknemmelig for, at det sker med respekt for vores uddannelse. Samtidig giver det også mening, fordi vores elever repræsenterer Grønland vidt og bredt. Det giver værdi. Dels til Forsvaret, fordi det giver større indsigt i, hvordan man kan operere i Grønland. Men det giver også eleverne mulighed for at se, hvad Forsvaret også er,” siger han.

I medierne har der været talt om splittelse i forholdet mellem Grønland og Danmark. Det er ikke noget, Simon Kokfelt har oplevet på uddannelsen. Tværtimod. På første hold spurgte eleverne selv, om de måtte bære det grønlandske flag på uniformerne ved siden af det danske – og det fik de lov til. Et godt eksempel på, hvordan grønlandsk og dansk identitet kan forenes.

”Nu skal jeg jo kun forholde mig til det som embedsmand og ikke som politiker. Men set fra min stol er ABU et godt eksempel på, at man sagtens kan forene de to ting. Det handler om gensidig respekt. Til opstart af hold 2 havde jeg en lektion med eleverne, hvor jeg italesatte, at vi er forskellige – og det skal vi holde fast i. Lige så vel som jeg er stolt af at være dansker, skal de også være stolte af at være grønlændere. Der skal være plads til, at vi kan være stolte af det samtidig.

Det skal vi kunne være i et hierarkisk system, hvor jeg bestemmer mere end en elev, når vi er til tjeneste. Når vi har fri, så er vi helt ligeværdige både i funktion og som mennesker. Når vi er til tjeneste, så er vi ligeværdige som mennesker,” siger han.

Hold 1 har nu overgivet uniformerne til hold 2. Tilbage står chefen for Arktisk Basisuddannelse og kan se en række elever, som står stærkere nu, end da de begyndte på uddannelsen.

”Vi er blevet bekræftet i, at det at stille krav til unge mennesker er sundt. Faktisk er det med til at gøre de unge stærkere. Det er også noget af det, eleverne på hold 1 har gjort os opmærksomme på, at vi lykkedes rigtig godt med,” siger Simon Kokfelt.

Læs også: Forsvarschefen – “Jeres støtte gør en reel forskel”