Sikkerhedspolitisk temaaften på Svanemøllen Kaserne

Den 19. november 2025 samledes repræsentanter fra Forsvaret og erhvervslivet til en sikkerhedspolitisk temaaften med skarpe analyser og debat om Ruslands krigsførelse, hybridtrusler og behovet for styrket civilt-militært samarbejde.

Tekst og fotos: Kenneth Jørgensen

InterForce Region Hovedstaden inviterede i sidste uge til Sikkerhedspolitisk Temaaften på Svanemøllen Kaserne. Det skete under overskriften ”Afskrækkelse af Rusland i lyset af krigen i Ukraine”.

Det var femte gang, det eftertragtede arrangement blev afholdt. Samtlige 100 pladser var længe før fuldt booket – et tydeligt bevis på den stigende interesse for emnet blandt erhvervsledere og embedsmænd.

Aftenens program bød på fire skarpe oplæg fra eksperter fra The Royal Danish Defence College med lektor Jon Rahbek-Clemmensen som moderator.

Arrangementet skabte et unikt rum for refleksion og dialog om Danmarks og Europas sikkerhedspolitiske fremtid. Det satte også fokus på, hvordan både det offentlige og private Danmark kan spille en aktiv rolle i at styrke landets resiliens og forsvar.

Militæranalytiker Steen Kjærgaard lagde ud med en analyse af krigens udvikling gennem de 1.364 dage, den har varet (onsdag d. 19. november). Med fem centrale betragtninger fremhævede han bl.a. krigen som et opgør mellem postsovjetiske militærsystemer og moderne, teknologi-drevet krigsførelse. Han talte om krigen som en duel på militær adaption – herunder brugen af AI, civil-militær integration og ubemandede platforme. Han understregede, at det nukleare tabu er brudt i retorikken, men ikke i praksis.

Steen Kjærgaard beskrev ligeledes situationen som et militærstrategisk dødvande: Ukraine har skiftet fokus til økonomisk krigsførelse, mens Rusland er gået over til nedslidningskrig og terrorbombardementer. Han pegede også på, at krigsforbrydelser anvendes som et strategisk virkemiddel, med ”de facto straffrihed”:

”Der er ingen respekt for den humanitære folkeret. Det er derfor relevant at spørge os selv, om vi er klar til at gå ned ad samme spor,” sagde han.

Hans oplæg kastede også lys over, hvor vanskeligt det kan være, selv for en militært overlegen part, at angribe, erobre og fastholde terræn. Især den transparente kampplads med sensorovervågning i realtid udgør et operativt paradigmeskifte, der både giver taktiske fordele og etiske dilemmaer.

Dernæst overtog lektor Peter Viggo Jakobsen scenen og belyste NATOs strategi for afskrækkelse. Han fremhævede, at NATO siden Krim-annekteringen i 2014 har været under markant udvikling. Derudover understregede han, at alliancen er vokset fra en styrke på 40.000 til 300.000 mand efter invasionen i 2022. Han betegnede styrken som stadig under opstilling og påpegede, at pres fra USA vil fortsætte:

“Vi behøver ikke en garanti fra USA om at forsvare os. Men vi har brug for et stærkt nok signal om, at de måske gør det, så Rusland ikke tør kaste sig ud i den usikkerhed, som følger med krig.”

Han understregede, at Europas afhængighed af USA på kort sigt er frustrerende. Men på længere sigt vil det betyde et europæisk forsvar, der virker og kan gøre os mere selvstændige:

“Vi skal nok bruge 20 år på at opbygge et forsvar i Europa, så vi skal se at komme i gang. Det er svært at afskrække uden kapacitet.”

Herefter tog ph.d. og lektor Jørgen Staun ordet med et russisk perspektiv på afskrækkelse. I Rusland foregår afskrækkelse strategisk og kontinuerligt, ikke kun i krigstid, men også i fredstid, via efterretninger, mobilisering, demonstrationsangreb og potentielt nukleare trusler.

Han forklarede, at russerne ser Europas tilgang som passiv og en reminiscens af Den Kolde Krigs inddæmning. Det er, sammen med stormagtsdrømme og frygt for vestlig indflydelse, blandt de drivende faktorer bag invasionen af Ukraine:

“Selvopfattelsen som stormagt er ikke kun en politisk målsætning, men en identitet skabt af historien og folkets modstandskraft gennem tiden.”

Militæranalytiker Jeanette Serritzlev afsluttede rækken af oplæg med en vigtig påmindelse om hybridkrigsførelsens natur. Hun fremhævede, hvordan hybridangreb er designet til at underminere modstanderes beslutningstagning og sammenhængskraft uden nødvendigvis at krydse nationale grænser.

Hun opfordrede skarpt til at forstå hele trusselsbilledet:

“Det er vigtigt at huske, at hybridkrig er mere end de enkelte brikker. Vi skal ikke kun fokusere på enkelte elementer. Vi skal også huske det større billede. For Rusland handler det om at svække modstanderen.”

Hun stillede også det centrale spørgsmål:

Hvad hvis afskrækkelsen lykkes, når Ruslands intentioner om at svække ikke ændrer sig? Er vi så klar til alternativet; konventionel krig?

Hun afsluttede med en klar opfordring:

“Vores forsvar og sikkerhed ligger ikke kun hos de væbnede styrker, men hele samfundet, og kalder på civilsamfundets engagement og bidrag.”

Efterfølgende blev der åbnet for en dedikeret debat. Her besvarede oplægsholderne spørgsmål fra de mange fremmødte. Emnerne var mange, men særligt migration som hybridangreb tiltrak sig opmærksomhed.

Jeanette Serritzlev fastslog, at migration i dag indgår som en betydelig del af hybridkrigsførelse:

“For fem år siden kunne man på grund af uvidenhed stille sig tvivlsom over for begrebet. Men i dag kan vi sige, at migranter helt klart er med i værktøjskassen i forbindelse med hybridkrig.”

Eksemplerne tæller bl.a. syriske flygtninge ved den polske grænse i 2021 samt lignende mønstre ved Finlands og Norges grænser siden krigens start i Ukraine. Her er det lykkes at skabe stort pres og debat internt i EU. Det viser, hvor effektivt og destabiliserende et redskab det kan være.

Drøftelserne om hybridkrigens omfang og effekt på samfundets robusthed fortsatte ud i de uformelle rammer ved buffeten. Her blev der også netværket og knyttet bånd mellem deltagere på tværs af sektorer.

Arrangementets vært, oberst Peer Sander Rouff, militær koordinator for InterForce Region Hovedstaden, rundede aftenen af med tak til oplægsholderne og deltagerne engagement:

“Jeg er glad for at leve i et demokrati, hvor vi åbent kan tale om disse udfordringer.”

Der skal også lyde en stor tak til moderator Jon Rahbek-Clemmensen for hans styring af oplæg og debat.

Med endnu en sikkerhedspolitisk temaaften cementerede InterForce sin rolle som brobygger mellem Forsvaret, beredskabet og det civile Danmark. Det er gennem samarbejde, vidensdeling og dual-ansvar, at vi kan styrke vores nationale sikkerhed og robusthed i en tid med stigende trusler.

Læs også: Firestjernet ukrainsk general på besøg i Danmark