Hjemmeværnets specialenhed SSR

Nogle lægger rigtig mange timer i den frivillige tjeneste. Mød soldaterne i Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni – SSR
Af Simon Staffeldt Schou
”Jeg var hverken den yngste, den stærkeste eller den kønneste, da jeg søgte ind i SSR,” griner Lars. ”Men da optagelsesforløbet var færdigt, var jeg en af de få, der stod tilbage.”
I Hjemmeværnet skal du lægge minimum 24 timers tjeneste om året for at være aktiv hjemmeværnssoldat. Det slipper du ikke med i værnets specialenhed, Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni, i daglig tale SSR.
Lars brugte 14 måneder på at træne sig op til optagelsen i SSR. Løb, svømning, styrketræning, orienteringsløb. Han var 44 år – 10-15 år ældre end de fleste andre, der søgte optagelse – og han var på hælene.
I dag er han finskytte i en af kompagniets patruljeenheder.
Gennem nåleøjet
Der er optag til SSR én gang om året, fortæller major Morten Rask. Morten er fastansat chef for enhedens tre delinger – to på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde og én i Tirstrup på Djursland – samt for kompagniets godt 70 stabsmedarbejdere, alle sammen frivillige.

At SSR har så stor en stab og i modsætning til alle Hjemmeværnets andre underafdelinger overhovedet har en fastansat chef på fuldtid, vidner om det arbejde, der bliver lagt i SSR. Ud over en fastansat chef har SSR også en fastansat administrativ medarbejder og en materielforvalter.
SSR hører under Hærhjemmeværnet, men operativt er kompagniet underlagt Specialoperationskommandoen (SOKOM). Kompagniets primære opgave er at støtte Frømandskorpset og Jægerkorpset med patruljer og stabspersonel. Men kompagniet skal også selvstændigt under SOKOM kunne planlægge, indsætte og føre patruljer samt bearbejde informationer til efterretninger.
Ca. 100 mænd og kvinder søger om optagelse hvert år. Er du blandt de godt 10 %, der når gennem nåleøjet, skal du igennem et års patruljegrunduddannelse, kaldet GRU. Mange bruger 1.000-1.200 timer i tjenesten det år. Ved siden af deres civile job.

Efter patruljegrunduddannelsen – og når man har bestået evalueringsøvelsen – får man sit særlige baretmærke. Derefter enkadreres man i en patruljedeling, hvor man påbegynder sin funktionsuddannelse. I en SSR-patrulje kan man enten være patruljefører, næstkommanderende, spejder, signalmand eller sanitetsmand. Derudover har SSR finskytter, i modsætning til resten af Hærhjemmeværnet.
Når man er funktionsuddannet, falder tiden, den gennemsnitlige SSR-soldat bruger på sin tjeneste, til 450 timer om året. Nogle lægger dog fortsat op mod 1.500 timer om året – dertil kommer den fysiske træning ved siden af tjenesten.
At være i SSR er en livsstil, der sjældent levner meget plads til andre fritidsinteresser.
Fra patruljetjeneste til SSR
Michael havde været patruljesoldat i 25 år i en række forskellige af Hjemmeværnets patruljedelinger, da han søgte ind som efterretningsofficer i SSR-staben.
”Jeg var nået til en alder, hvor det med at være ude-operatør ikke rigtig trak længere,” siger han.
Som stabsfrivillig skulle han ikke igennem de samme fysiske krav, som kompagniets operatøraspiranter skal igennem. Men der skulle lægges mange timer i efteruddannelsen, før han fuldgyldigt kunne indtræde i staben. Stabsofficersuddannelse, kursus hos frøerne i specialoperationsplanlægning, metodekurser, kurser i internationale operationer, NATO-kurser i udlandet.
Det blev til ca. 1.300 timer de første par år i kompagniet. Nu ligger hans tidsforbrug lavere, men dog højt nok til, at han har nok at se til ved siden af familie og job.
Tjeneste og job
Lars er konsulent i en virksomhed, som fremstiller militærudstyr. Michael er administrationschef i et firma, der leverer IT- og softwareløsninger til autobranchen.
Hvordan får de og de andre soldater i SSR overhovedet tid til at gøre tjeneste ved siden af deres civile job og deres familieliv?
”Jeg har indrettet mit arbejdsliv efter tjenesten,” fortæller Lars. ”Jeg er selvstændig konsulent og råder ret meget over min egen tid. Hvis jeg havde et almindeligt djøfferjob, ville det være svært at gøre tjeneste på det her niveau.”

Som stabsmedarbejder kan Michael bedre administrere sin tjenestetid end Lars, der er operatør. Er han fx til kursus hos Frømandskorpset, kan han aftale, at han trækker et par timer ud en af dagene for at holde onlinemøder med sit arbejde. Og en del af stabsarbejdet kan han klare hjemmefra, på tidspunkter han selv vælger.
Det hjælper både Lars og Michael, at de arbejder i virksomheder, som er støttemedlemmer hos InterForce. Det giver dem hver mindst fem dages tjenestefri med løn om året. Samt en stor forståelse for og anerkendelse af den frivillige tjeneste, de lægger for Kongerigets sikkerhed og fred.
De kompetencer, de får med sig fra tjenesten, batter også noget.
”I SSR har jeg fået en værdifuld lederuddannelse,” tilføjer Michael.
”Derudover er jeg gennem min tjeneste clearet til Kongerigets andet-højeste sikkerhedsniveau, og jeg arbejder med IT-løsninger, der har NATO’s højeste sikkerhedsstandarder. Det gør det meget lettere at sidde over for private IT-kunder og overbevise dem om, at deres IT-løsninger er i gode hænder hos mig og den virksomhed, jeg arbejder for.”
Alle bider til bolle
Hvad er motivationen for at lægge så mange timer i tjenesten og ofte ikke få andet end en lav dagpengesats i kompensation for det som tabt arbejdsfortjeneste?
”SSR tilbyder dig nogle af de største bjerge, du kan bestige,” griner Lars. ”I SSR bider vi alle til bolle, lige fra operatørerne til stabsmedarbejderne. Det er stærkt motiverende at arbejde sammen med mennesker, der giver sig selv 100 %, uanset hvad de laver.”

”Der er en professionalisme her, som brænder igennem,” tilføjer Michael. ”Når du oplever at være støtte til den absolutte spydspids af det danske forsvar, og de efter en overstået opgave anbefaler dig til andre militære og beredskabsmæssige myndigheder, så bliver det næsten ikke større.”
Der er plads til flere, som har evnerne, tiden og lysten til at indtræde i SSR – både blandt operatørerne og i staben.
For der opstår ofte huller i patruljerne, som skal fyldes ud: Det anslås, at kompagniet hvert år må tage afsked med to til fire operatører, som har søgt videre op og er blevet optaget i Jægerkorpset eller Frømandskorpset.
SSR er for de dedikerede.
Læs mere om SSR og deres optagelseskrav her.
Læs også: InterForce sunaava?