Search form

Nyheder

Personer med en baggrund i forsvaret er i flertal på direktørgangen og aftjening af værnepligt betyder, at man senere i livet har tendens til at involvere sig mere i samfundet generelt, viser ny undersøgelse.
Af Morten Fredslund

Den militære baggrund giver et godt afsæt, hvis man efterfølgende vil gå ledervejen uden for forsvaret, viser ny undersøgelse, hvor to ud af tre mænd, der har aftjent værnepligt i dag sidder i lederstillinger.

I undersøgelsen "Lægges karrieresporene tidligt i livet?", har konsulent, ledelsesrådgiver og tidligere reserveofficer Susanne Teglkamp spurgt 567 personer om forhold, der kan have haft indflydelse på deres civile karriere. 

"Der er heldigvis ikke kun en vej til at blive direktør. Men når det er sagt, så er der alligevel nogle træk, der går igen blandt deltagerne på direktørniveau. Udover at have gået til fodbold og spejder, er der markant flere på direktørniveau, der har spillet badminton og tennis. Der er ligeledes flere på direktørniveau, der har aftjent deres værnepligt eller haft en egentlig militær karriere," konkluderer Susanne Teglkamp i sin 21-sider lange rapport. 

To ud af tre mænd, der har aftjent værnepligt sidder i dag i lederstillinger, viser ny undersø-

gelse. Arkivfoto: Morten Fredslund

Generelt viser undersøgelsen, at den militære baggrund har en betydning for karrieren. Af deltagere i undersøgelsen med en militær baggrund sidder to ud af tre i en lederstilling mod kun godt halvdelen, som ikke har en militær baggrund. På direktørniveau bliver denne forskel endnu større, idet hver fjerde med en militær baggrund sidder i en direktørstilling mod kun hver 10. deltager uden en militærbaggrund. Med militær baggrund menes udover aftjent værnepligt, uddannelse og tjeneste som befalingsmand, officer eller reserveofficer. 

Hvis man vælger at bruge en periode af sit liv i uniform i forsvaret, tyder det altså på, at fremtiden som leder eller direktør er mere åbenlys, end hvis man ikke stifter bekendtskab med militæret. Og ikke nok med det. Undersøgelsen peger også på, at man bliver et mere engageret og dannet menneske, hvis man tager en tørn i forsvaret – eksempelvis som værnepligtig.

Værnepligtigt giver dannelse og engagement

Ser man nærmere på tallene i undersøgelsen, tyder meget på, at det at have aftjent værnepligt i høj grad også er med til at danne en som menneske. Værnepligten får ikke bare betydning for den efterfølgende karriere, men også for graden af involvering på arbejdspladsen og i samfundet i øvrigt. Undersøgelsen viser, at de mænd, der har aftjent værnpligt, er mere tilbøjelige til at involvere sig i samarbejdsudvalget på arbejdspladsen, blive arbejdsmiljørepræsentant, engagere sig i forældrebestyrelsesarbejde og i det hele taget deltage i frivilligt arbejde. 

Blandt andet har 51 procent af de tidligere værnepligtige i undersøgelsen lavet forskellige former for frivilligt arbejde, mens andelen er på 41 procent hos dem, der ikke har aftjent værnepligt. 53 procent af de tidligere værnepligtige har været frivillige trænere/instruktører, 31 procent har været medlem af forældrebestyrelsen på daginstitution/skole, 18 procent har været arbejdsmiljørepræsentant på deres arbejdsplads, og 21 procent har siddet i samarbejdsudvalg. Alle de nævnte områder scorer de tidligere værnepligtige højere end hos deltagere, som ikke har aftjent værnepligt. 

Ud over at se nærmere på deltagernes militære baggrund i forhold til karrieren, har Susanne Teglkamp også fået tilbagemeldinger vedr. deltagernes sportsinteresser, fritidsaktiviteter og involvering i blandt andet spejderbevægelsen, elevråd og andre frivillige gøremål. De mange data bruger Susanne Teglkamp, der selv er tidligere oberstløjtnant af reserven, som pejlemærker på, hvad der skal til, hvis man som ung går rundt med en leder- eller direktørdrøm gemt i maven. Susanne Teglkamp slår dog fast, at der ikke nogen klokkeklar opskrift på vejen til direktionsgangen. 

"Forudse hvem, der bliver direktør, kan man ikke direkte, men har man den overfor (i rapporten, red.) beskrevne baggrund så ligner man dem, der er direktører i dag. Betyder det så, at hvis man er i 30’erne og opfylder stor set alle parametrene i forhold til dem, der er direktører i dag, så ender karrieresporet på en direktørpost? Nej så bastant kan man og skal man ikke tage det. Men der kan godt være en lidt større sandsynlighed for, at det går den vej," konkluderer hun i rapporten.

Undersøgelsen blev gennemført over internettet i januar og februar 2019. Der indkom i alt 567 besvarelser, som fordeler sig på 266 fra mænd og 301 fra kvinder.

Rapporten kan læses her (link).

HVEM STØTTER INTERFORCE I DIT OMRÅDE