Search form

Nyheder

Når Claus Hjort Frederiksen rejser til NATO-tomødet onsdag i denne uge har han otte konkrete tilbud med til Bruxelles.
Af Morten Fredslund

Blandt de konkrete tiltag er et tilbud til NATO om, at Danmark vil stå i spidsen for oprettelsen af et divisionshovedkvarter i Letland, det mest iøjnefaldende.

”Det skal kunne føre soldater i en given krigssituation. Det skal opbygges i fredstid, men i givet fald i en krigssituation, skal det jo træde i funktion og lede soldaterne,” siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen til dr.dk.

Forsvarsministeriet har op til NATO-topmødet oprettet en tema-webside, hvor man kan læse detaljer om, de mange tiltag. Om initiativet til divisionshovedkvarteret kan man blandt andet læse, at etableringsfasen indledes i 2019. Her vil ca. 20 danske soldater blive udstationeret til Adazi, der ligger ca. 25 km fra Letlands hovedstad Riga, og ca. 80 soldater være i Danmark.

 

Danmark har i en årrække stået bag træningen af de baltiske brigader. Blandt andet under stabsøvelsen Saber Knight 2018, der blev gennem-

ført  i Letland i maj. Foto: Morten Fredslund

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når divisionshovedkvarteret er fuldt operativt vil det bestå af ca. 300 personer, hvoraf ca. 50 er danske soldater i Adazi og 90 soldater i Danmark. De resterende ca. 150 soldater kommer fra Estland, Letland og andre allierede og vil ligeledes være placeret både i Danmark og i Letland.

Til dr. dk siger forsvarschef Bjørn Bisserup, at Danmark som ledende nation stå for at opbygge divisionshovedkvarteret i Letland, der dels skal fortsætte træningen af de baltiske brigader, som man har gjort hidtil, dels føre de baltiske brigader – og i øvrigt også den danske brigade – hvis det skulle komme dertil. Den danske 4.000-mands brigade indgår specifikt som en del af det seneste forsvarsforlig, og op til 1.000 soldater i brigaden vil ifølge forligsteksten kunne bestå af reservepersonel.

Ifølge dr. dk har forsvarschefen allerede fået tilsagn om, at flere andre NATO-medlemslande vil støtte op om initiativet. Blandt andet fra UK og Tyskland.  

200 soldater til NATO-styrke i Baltikum

Foruden divisionshovedkvarteret i Letland, som Danmark tilbyder NATO at stille sig i spidsen for, kan NATOs generalsekretær se frem til yderligere syv tilbud fra det danske forsvar.

Blandt andet tilbyder Danmark igen at sende 200 soldater til Natos fremskudte styrke, Enhanced Forward Presence (eFP), i de baltiske lande i 2020. Samme år vil Danmark tilbyde NATO at bidrage med en kommandostab til ledelsen af Fregatgruppe 1 i årets første seks måneder fra et allieret flådefartøj. Man vil også give 100 millioner kroner årligt frem til 2024 til træning af sikkerhedsstyrker i Afghanistan, sende fire F-16-fly til Baltikum som en del af Baltic Air Policing samt yde støtte til cyberkapacitet. Derudover vil Danmark sende 100 millioner kroner til Ukraine, der skal administreres af Udenrigsministeriet. De skal gå til støtte til civilsamfundet.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi tager til topmødet med en række stærke militære bidrag, som understreger Danmarks position som NATO-kerneland,” udtaler forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse udsendt op til topmødet, der finder sted onsdag og torsdag i denne uge.

NATO-topmødet kommer i kølvandet på indgåelsen af et bredt forsvarsforlig i januar, der blandt andet indebærer, at rammen til at deltage i internationale missioner øges med 50 procent og, at 20 procent af budgettet bruges til investeringer i nyt materiel. 

HVEM STØTTER INTERFORCE I DIT OMRÅDE